Af Mikael Justesen
DET ER RISENGRØD – og det er sandt for dyden ikke noget særligt! Men det er trods alt ikke helt så elendigt, som jeg ellers husker det fra da jeg var knægt. Og det er der en forklaring på. Kommer her:
Min på alle andre områder aldeles fremragende mor var ikke nogen ørn i et køkken. Det interesserede hende ikke en beskøjt – og resultatet blev derefter. Læg dertil, at pengene skulle strække langt – spares skulles hvor spares kunnes.
Så når far havde aftenvagt, stod den ikke sjældent på risengrød. Med kanelsukker og “smørklat smør”.
Det var dér, det gik galt for vor mor.
For der havde ikke været så meget som et strejf af en flødekande inde over vores “smør”. Det var margarine, der blev lagt i smørhullet. Ud af en blå bøtte med en solsikke på og så: klat. Margarine!!! Det må være den dårligste fødevare i verden. Bortset fra, at det jo faktisk ikke er en fødevare – men nærmere en efterladenskab fra krigens tid med rationering af smør. Hvordan margarinen overlevede afskaffelsen af rationeringsmærker, det er et mysterium på niveau med spørgsmålet om, hvorvidt der er liv i rummet.
Men margarineklatten forklarer, hvorfor jeg bedst husker risengrød som en ret der udmærkede sig ved at tungen på magisk vis kunne klistre sig fast til ganen. Nemlig hvis man kom for skade at snuppe en mundfuld koldt saftevand, mens der stadig var smeltet margarine i munden. Det kolde saft fik øjeblikkeligt margarinen til at stivne. Og bum. Tschå tshad zungen fascht i ganen. Og i timevis bagefter havde man sådan en fedtet glatførefornemmelse i hele mundhulen.
Da jeg blev gammel nok og udspekuleret nok til at undgå risengrøden, blev den øjeblikkeligt skrevet ud af min kogebog. Og jeg rørte det ikke i årtier.
Men de senere år har jeg genopdaget retten. Nemlig da årsagen til min årelange aversion på et tidspunkt gik op for mig. Det var margarinen, der gjorde det! Jeg anede ikke at vores smørklat var en margarineklat.
Kommer der rent faktisk en smørklat smør i smørhullet, er retten ikke længere direkte uspiselig, og er der en kold nisseøl ved siden af, så går det an. En gang om året i hvert fald. Dagen før dagen, så det er til risalamanden.
Jeg tænkte bare, at der kunne være andre børn af 70erne som også har fået margarine i deres smørhul – og som derfor også har fået en paranoid neurose. Måske I skulle give grøden en chance til. Med rigtigt smør.
Om ikke andet – så er risalamanden jo god.
Mikael Justesen er direktør ved TV2 Nord.
Og skulle du på mirakuløs vis få lyst til risengrød “udenfor sæson”, så top den med en æblekompot som både indeholder lidt sukker og kanel – smørklatten kan sagtens være der alligevel…