Af Mikael Justesen
Direktør ved TV2 Nord
Nu er det eksamenstid. Uha. Et jordisk helvede for kommende studenter og alle andre, der skal have deres begavelse, kreativitet, flid, held og hukommelse – mest de to sidste – kogt ind og udtrykt i et tal. “Du fik 7” men hva’ fa’en betyder det?
Her kommer i stedet 7 livserfaringer, som kan være værd at huske, når du sidder og drypper fra håndfladerne til en eksamen:
1: Jeg dumpede i tv på Journalisthøjskolen. I dag lever jeg af at lave tv. Ja, nogen har ligefrem været så letsindige at give mig ansvaret for en hel tv-station med 100 ansatte. Det har jeg gjort i ti år til sommer. (Kolleger fra TV2 Nord kan godt droppe spydigheder her)
2: Jeg har aldrig fremvist mit eksamensbevis fra gymnasiet i forbindelse med jagten på et job. Aldrig. I samme øjeblik du er kommet ind på en uddannelse, er din karakter i gymnasiet en bøjet ølkapsel værd. Alle er ligeglade undtagen din mor og dig.
3: Læg mærke til at jeg skrev “kommet ind på en uddannelse” – ikke “ind din drømmeuddannelse”. Når du er 18-19 år, aner du ikke hvad du drømmer om. De fleste drenge har knap nok sluppet ideen om en prof-karriere i Liverpool FC på det tidspunkt. Der er ofte mange veje til drømmejobbet – også uden formel uddannelse. Og der er mange drømmejob.
4: Jeg har feks. et gennemsnit på nul i karakter i det fag, jeg arbejder med. Ledelse. Jeg har taget masser af uddannelse og høstet masser af erfaring i det. Men antallet af karakterer og eksamener: nul.
5: Jeg har ansat bogstaveligt talt hundredvis af mennesker gennem over 20 år som chef. Hvor mange gange tror du jeg har så meget som skævet til en karakter? Nul. Komma nul. Du skal HAVE en god karakter, du må gerne VÆRE en karakter – men du behøver ikke gode karakterer for at være god.
6: Jeg var engang med til at bære en besvimet klassekammerat ud fra eksamenslokalet. Jeg tror, hun glemte at trække vejret, bogstaveligt talt. Hun var dygtig og klog og flittig, men det blev ikke til det vilde i skolen. For hun nærdøde af skræk hver gang der var eksamen og fik derfor meget ringere karakterer end sådan en drønnert som mig, der tænkte: det går nok. Men hun var meget dygtigere end mig. Bare ikke til at gå til eksamen.
7: Man får ikke karakter for at være et godt og ordentligt menneske, en god kammerat, for at være den der arrangerede de bedste klassefester eller for at have været den der fik klassen til at hænge sammen. Eller for at være flittig, hvilket er åndssvagt for flid slår ALTID talent på den lange bane. Og alle disse ting er vigtigere end din evne til at udtrykke dig formfuldendt om det smukke ved stærktbøjede tyske verber. Men dét får du karakter for. For det er så dejligt nemt at måle og veje.
Men – livet kan ikke måles og vejes og udtrykkes i et tal. Lykke, talent, intelligens og menneskeværd heller ikke. Så kære eksaminant: hvis du nu lover mig at gøre dig umage og det bedste du kan og prøve at lade være med at gøre i bukserne af skræk – så lover jeg dig, at din lykke kun i mikroskopisk omfang afhænger af dine karakterer. Hvis overhovedet.
Jeg lover!