Af Mikael Justesen
Direktør ved TV2 Nord
Kan man være ældre end sin egen mor? Ja. Det er jeg. Jeg er 50 år. Fem måneder. Og et par dage. Og det er så de par dage, der gør mig ældre end hende – hun nåede kun de 50 år og fem måneder. Så var der ikke flere dage.
Det maner til eftertanke, for nok var hun objektivt set forholdsvis ung. Alt for ung til at dø. Men mit 25-årige jeg syntes jo også, hun med sine 50 år var relativt gammel. Og enhver kan jo se – det er slet ikke tilfældet med mig.
Ok, skægget er gråt, der er rynker ved øjnene og tømmermændene varer ti gange så længe som festen. Men jeg griner stadig af vittigheder om prutter, jeg taler stadig om “når jeg bliver gammel” som om det er en begivenhed der er lysår væk, jeg kan stadig ikke sige “da jeg var ung” uden at synes, det er en koket joke – for det er jeg da endnu.
Og når folk omkring mig siger til deres børn at de “ikke må forstyrre manden” eller nogen kalder mig Justesen, så kigger jeg mig rundt for at se, om min far skulle være i nærheden.
Jeg er nysgerrig, lægger planer for fremtiden – mange planer, vilde planer – og tror fuldt og fast på, at fremtiden er lang og lys og fyldt med oplevelser.
Men det gjorde min mor også – indtil sygdommen pludselig overtog styringen i hendes liv og først gav slip, da der ikke var mere at ødelægge.
Det er der ikke noget at gøre ved. Og så alligevel. For alle os, der er her endnu, med fremtid – kort eller lang – kan hædre dem, der gik forud, ved at leve med drømme der er større end vores ængstelser – mens vi ser næste generation som det levende bevis for det evige liv. Ikke dit og mit evige liv, nødvendigvis. Men vores. Menneskets.
Lad os hylde de faldne ved at leve vores liv frit, fuldt og frygtløst til den dag, vi selv bliver en af dem, der gik forud.
Godt sagt👍