Der blev leveret på alle tangenter, guitar, banjo, arme og begge ben, mundharmonika og stemmebånd, da Mikael tog os med en tur rundt i det ganske omfattende bagkatalog af perler, som på en eller anden måde også er en tur frem og tilbage i nyere dansk samtidshistorie…
Kærlighedssange, kærlige sange om miljøer i København, nænsomme portrætter af mennesker med integritet, indfølte sange om mennesker, der absolut ikke har brug for at blive sendt tilbage til diverse undertrykkende regimer, dramatiske sange om dramatiske og ulykkelige hændelser ud for Hirtshals, sjove sange om forældrekøb og romantiske teltture, der ender på et billigt motel, EU-sponsorerede sange med budskaber, effektfulde sange om cykelbude og så den afsluttende Ubuden Gæst, som lige markerer et par grænser…
Stille ballader blandet med energiske og rockede indspark, og jeg nød hver en sang… Mit forhåndskendskab til aftenens program var nok mest knyttet til Udkantsland og Sange fra Nord, og det var som at møde gamle venner i godt selskab, men de ældre sange holder absolut stadig, så dem vil jeg nok ”snage” lidt i i den nærmeste fremtid…
Af nyere ting fik vi to sange fra et EU-projekt, som i alt består af fem sange… Roadtrip og Mindsteløn må Mikael K gerne fortsætte med for min skyld… En blandt publikum spurgte til sangen om Brexit, men den skulle lige øves først, og de to spillede er absolut de bedste i det projekt…
Aftenens mest rørende sang var uden sammenligning sangen om RF2-forliset 1. december 1981, som snart kalder på en 40-års markering… og i en helt anden boldgade er der en sang, som altid går rent ind hos mig – sangen om Anne fra Fristrup, som fik nok af at være Vendelbo… Hende kunne enhver frisk dreng og pige lære af…
Og så kan jeg ikke lade være: Gad vide, hvordan det så er gået, de personer, som Mikael K så fornemt skildrer… Er Anna vendt tilbage for at stifte familie, får Den illustrerede Mand stadig farserede porrer hos sin mor, hvad koster en fugletaxatur fra Skagen til Ribe nu om stunder, får vi afskaffet social dumping, stopper vi med at sende flygtninge tilbage til diktatorer, og vil Mikael K stadig levere indlevende kærlighedssange…
I aften genoptager han ihvertfald en længe savnet social aktivitet: Et eller andet sted i Københavnsområdet spiller han sammen med bandet efter et års pause og kun en lille smule fælles øvning… Han er spændt, men glæder sig… og pøj pøj herfra…
