Resultatet af et imponerende sammenhold i Lendum om at sikre den lille landsby en dagligvarebutik også i fremtiden viser sig torsdag den 1. februar 2014, når Min Købmand ved Soltorvet åbner.
Mange frivillige har arbejdet og arbejder stadig ihærdigt for fuld kraft med at renovere den tidligere Dagli’Brugsen, som den tidligere SPAR Hjørring-købmand Dennis Bøgedal Bak sammen med personalet og ejeren af bygningen, Lendum By Og Omegns Brugsforening, åbner med festivitas i slutningen af næste uge.
Torsdag den 1. februar åbner butikken klokken 9 med rundstykker og kaffe, åbningstale, besøg af borgmesteren og senere på dagens pølser til alle. Åbningstiden er herefter hver dag 7.30-19.
Fredag den 2. februar byder Min Købmand blandt meget andet på lækre sandwich, og åbningsfesten fortsætter hen over weekenden med vinsmagning, konkurrencer og meget mere.
– Vi glæder os rigtig meget til at åbne butikken, og vi er utrolig taknemlige for al den hjælp, vi har modtaget fra rigtig mange mennesker. Min Købmand i Lendum bliver byens samlingspunkt, og vi kommer i samarbejde med byen til at lave meget spændende, fortæller købmand Dennis Bøgedal Bak.
Medarbejderne fortsætter og suppleres af købmandens mor, Annette Frederiksen, som sammen med sønnen har drevet SPAR Hjørring på Nordens Allé i godt 10 år.
Der arbejdes flot og ihærdigt….



Ved i hvem der så overtager Spar på Nordens Allé i Hjørring?
Lars Jensen, hvis far, Knud Jensen, havde PLUS i Hjørring.
Åbenede i 2014 ? Så 10 år siden ???