I forbindelse med 80 års dagen for Christian Michael Rottbøll’s død, ønsker Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland sammen med familien Rottbøll at holde en mindehøjtidelighed for Christian Michael Rottbøll, samt for alle de, som har stået frem og stadig gør en indsats for fred, frihed og demokrati.
Alle er velkomne til at deltage søndag den 25. september ved Børglum Kloster.
Program:
- Kl. 15.00 kranselægning ved Miks grav i klosterkirkens korrunding, som afholdes af Hjemmeværnet. Her vil chefen for hjemmeværnet holde en kort tale.
- Kl. 15.15 går alle ind i kirken.
- Ved feltpræst Søren Dosenrode afholdes først en kort bøn og derefter en prædiken/tale med fokus på Christian Mikael ‘Mik’ Rottbøll, på kampen mod “det onde” og dem der har gjort/der gør en forskel.
- Kl. cirka 15.45 vil Jens Christian Wandt synge 4 sange, og synge for i 3 fællessange akkompagneret af Knud Erik Thrane.
- Velsignelse ved feltpræst Søren Dosenrode.
- Kl. cirka 16.15 slut.