Minivådområder er den grønne treparts schweizerkniv

Den grønne trepartsaftale, der blev indgået af regeringspartier, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening m.fl. i sommeren 2024, stiller krav om markant reduktion af kvælstofudledning fra landbruget til fjordene.

Samtidig er det skrevet ind i aftalen, at man skal tilstræbe at fastholde en stærk dansk fødevareproduktion, når den implementeres. Her tilbyder minivådområder en praktisk og omkostningseffektiv løsning, som kan hjælpe samfundet med at nå begge mål. Med få hektarers indsats kan landmænd nedbringe næringsstofudledningen til fjordene med det samme. Og der kan samtidigt skabes små, naturrige vådområder, som kan sikre mere dyreliv og variation i landskabet.

– Minivådområder er det mest effektive redskab, vi har i værktøjskassen, til at få nedbragt kvælstofudledningen på mindst muligt areal og samtidig bevare markerne i drift mere miljømæssigt rigtigt. Det er ikke en løsning på alt det, vi skal opnå i treparten. Men det er et vigtigt element, som vi gerne vi slå et slag for her tidligt i forløbet, siger formand for landboforeningen Agillix, Carl Chr. Pedersen.

Han opfordrer desuden til, at der centralt arbejdes for mere smidige regler ift. etablering af, og ansøgning om, minivådområder i landbruget.

Sikrer jord til fortsat produktion

Minivådområder etableres typisk på en halv hektar jord, og de kan ofte etableres i løbet af en enkelt sæson, når tilsagnet fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) og den kommunale etableringstilladelse er i hus. De kræver langt mindre areal end store vådområdeprojekter, hvor jord tages permanent ud af drift. Anlægsomkostningerne er samtidig relativt overskuelige, og der er statsligt tilskud til anlæggelsen, så landmandens udgifter dækkes.

– Dermed bevares en større del af dyrkningsarealet til fx korn, mælk eller kvæg til gavn for både landmandens bundlinje og samfundets fødevareforsyning. Det koster ingenting i forhold til de store anlæg. Vandmiljøet skånes, og så kan vi bevare markerne i drift. Det er win-win for landbruget og miljøet, udtaler Carl Chr. Pedersen.

Henrik Dalgaard, formand for det miljøpolitiske udvalg i Agillix, supplerer:

– Ærligt talt, så er det her den letteste knast at få løst under trepartsaftalen. Et hurtigt etableret minivådområde giver synligt resultat, og som landmænd kan man bevare mest muligt dyrkningsareal og beskytte vandmiljøet. Og i bedste fald får vi et mindre levested til fx storke, ænder og svaner i agerlandet, siger han.

Hjælper naturen såvel som landmanden

Spørger man Carl Chr. Pedersen, så er netop naturforbedringspotentialet et meget tiltagende aspekt ved minivådområderne.

– Man skaber en mindre biotop for en række fugle, krybdyr og råvildt. Den hårdt trængte biodiversitet bliver styrket, og særligt ferskvandet giver liv til mange arter. Minivådområderne kan desuden fungere som en slags trædesten for dyreliv ude i agerlandet, siger han.

Der er en række krav til den enkelte landmand, som ønsker at søge om tilskud til at etablere et minivådområde. Man skal minimum have 20 hektar drænopland for at man kan få tilskud til etablering. Har man minimum 50 hektar til rådighed, kan man desuden få tilskud til en pumpe. En pumpe er nødvendig, hvis der fx ikke er fald nok i terrænet til at det fungerer ift. vandtransport ned til minivådområdet. En pumpe kan desuden for den enkelte landmand potentielt sikre en højere dyrkningsstabilitet og er dermed være en attraktiv tilføjelse til minivådområdet.