Nu til dags har moderne metoder taget over med hensyn til produktion af strøm og maling af mel, men engang var de gamle møller helt afgørende.
Skønt de ikke længere er i aktiv drift, er der imidlertid fortsat flere funktionsdygtige møller i det nordjyske. Søndag fejrede de Dansk Mølledag
Vennebjerg Mølle var da også traditionen tro med til fejringen sammen med omkring 100 andre endnu fungerende møller i Danmark.
– Vi var heldige med vejret. Trods en svag vind, kunne vi med kun to sejl køre med møllen det meste af eftermiddagen, så vores besøgende kunne få oplevelsen af at se, at den gamle kulturarv stadig kan male korn til mel, beretter tovholderne ved Vennebjerg Mølle.
De havde henved 190 besøgende, solgte 20 til 25 kg fuldkornsmel af fineste kvalitet, og da der på deres åbningsdage var gratis adgang, var deres gæster flinke til at betænke Sparemøllen.
Foto: Vennebjerg Mølle.