Morgenklubben hos Erhverv Hjørring (EH) har været både i Harken, Sindal, Hjørring, Skallerup og altså dags dato i Løkken.
Omkring 35 medlemmer startede derfor morgenen med friskbrygget kaffe, vind i håret og en god snak om Det Gode Liv, som er i fokus hos Erhverv Hjørring. Ikke mange steder er bedre til det formål end Husets Havs.
Borgmester Søren Smalbro (V) deltog som altid med gode inputs, men direktør Michael Vendelbo retter også en særlig tak til Helle Glyø og Nicolaj Klitgaard Frederiksen for at lægge lokaler til de gode oplæg med forplejning og rundvisningen i universet hos Havs.
– Det er sindssygt spændende, det der sker i Løkken i disse år. En inspiration til os alle og et absolut besøg værd, fastslår Michael Vendelbo.
Foto: EH.


