Mosbjerg Borgerforening er en forening, der varetager Mosbjerg sogns og bys interesser og skaber et samlingspunkt uden hensyn til livsindstilling eller politisk anskuelse til gensidig gavn og glæde for alle. Foreningen kæmper også for, at Mosbjerg skal være et aktivt nærområde.

Mosbjerg Borgerforening laver mange tiltag til glæde for borgerne. Det kan eksempelvis nævnes, at på lørdag den 25. marts fra klokken 10 – 12 deltager byen i “Hele Danmarks Affaldsindsamling” med henblik på at være et affaldsfrit nærområde. Mødestedet er parkeringspladsen ved Dagli’Brugsen.
Og torsdag den 30. marts afholder Mosbjerg og Omegns Borgerforening generalforsamling på Vendsyssel Naturunivers – Friskolen klokken 19.30.
Dagsorden er ifølge vedtægterne. På valg til bestyrelsen er Preben Ryé Hansen (villig til genvalg), Inger Barkholt Thomsen (villig til genvalg) og Ulla Pia Lauritsen (villig til genvalg).
Forslag skal sendes til Ulla Pia Lauritsen, Ahornvej 3A, mail: [email protected].
Alle er velkommen, men for at have stemmeret, skal man være medlem af Mosbjerg og Omegns Borgerforening.
Efter generalforsamlingen er foreningen vært med en skive brød og kaffe.


