Kom glad til Mosbjerg Friskole mandag den 11. november fra klokken 14 til 17, hvor skolen for første gang afholder “Mosbjerg Brygger”. Det er et nyt tiltag, hvor der bydes på kaffe, kage og godt selskab i fællesskabet tegn.
Dette er det første af tre arrangementer i skoleåret 24/25, hvor skolen ønsker at skabe et rum for samvær og hygge. Denne gang går alt overskud fra salget af kaffe og kage ubeskåret til BørneTelefonen.
– Kom og støt en god sag og få en dejlig eftermiddag, lyder det fra Friskolen.