P4 Nordjylland var i morges på besøg for at lave et interview med Tommy Høj fra Høj Data i hans egenskab af bestyrelsesmedlem hos Hirtshals Handel & Erhverv. Interviewet handlede om foreningens initiativ med at uddele gratis mundbind til kunderne. Også på en norsk facebook side for Skagerrakposten har man lagt mærke til det lokale initiativ i havnebyen, så der opfordrer man ligefrem nordmænd til at rejse ned for at handle i Hirtshals.


