Bamse er altid på eventyr og kommer nogle gange til skade. Måske har den spist for meget slik, hængt fast i et søm eller været i kamp og tabt sit øje.
Hvis din bamse er blevet syg kan du tirsdag den 18. oktober 11.30 til 15.30 besøge bamsedoktoren på Vendsyssel Historiske Museum. Du kan få bamsen røntgenfotograferet, målt og vejet. Hvis din bamse er kommet til skade eller har mistet et øje, kan doktoren gøre den rask igen. Din bamse får en slikkepind bagefter.
Din bamse kan også komme til at lege med de andre bamser som bor på museet. De oplever mange spændende ting og kan fortælle gode historier.
Vi holder også fest for bamserne den dag med saft og muffins og læser bamsebøger og synger bamsesange.


