Der var både tradition, nytænkning og en god portion nordjysk lune, da omkring 150 gæster gæster fredag samledes i museumshaven i Vanggårdsgade for at fejre 50 års jubilæum med Hirtshals Museum.
Under en høj forårssol blev der serveret kagemand og ikke mindst en lokal specialitet, der i den grad vakte opmærksomhed. Det var tørrede isinger, først udvandet, dernæst kogt et minut og til sidst grillet over åben ild. Dertil blev der naturligvis serveret bjesk.
Museumsdirektør Anne Dorthe Holm fra Vendsyssel Historiske Museum bød velkommen og lagde ikke skjul på stoltheden over det store fremmøde hos Hirtshals Museum. Hun fremhævede, hvordan museet siden åbningen i 1976 har udviklet sig fra at være et klassisk, lokalhistorisk museum til et levende samlingspunkt, hvor historien ikke blot vises, men i dén grad opleves.
Udstillingerne spænder fra havnebyggeriet og fiskeriet til et autentisk fiskerhjem, mens det særlige bjeskmuseum med Signe Hansens opskrifter og tilhørende “laboratorium” er blevet en attraktion i sig selv. Men vigtigst af alt er ifølge direktøren de mange frivillige:
– Man møder ikke kun plancher, men levende mennesker. Det personlige møde og den hyggelige snak gør museet unikt og autentisk, lød det.
Anne Dorthe Holm trak samtidig de lange historiske linjer tilbage til 1950’ernes første indsamlinger og det lokale museumsudvalg, der banede vejen for åbningen i 1976. Hun sendte en særlig tak til de mange bidragydere, fra Hirtshals Havn, der stod for kagen, til Fiskeriforeningen og de frivillige i Haveholdet, som sørgede for dagens kulinariske indslag.
Netop de grillede isinger blev et konkret bindeled mellem fortid og nutid. Ved museets indvielse i 1976 var det fiskeskipper Hugo Nielsen, der stod for samme ret i haven. Dermed er det en af mange traditioner, som nu videreføres af nye kræfter. Serveringen af bjesk fuldendte oplevelsen og var en påmindelse om, at havnebyens kulturhistorie ikke blot er noget, der læses, men tillige smages og deles.
Dagens hovedtale blev holdt af folketingsmedlem Thomas Klimek, der med et citat af Viggo Hørup satte en filosofisk ramme om jubilæet: “Hvad skal det nytte?” Spørgsmålet, der i sin tid blev stillet i en politisk debat om forsvar, brugte Klimek til at reflektere over værdien af lokalhistoriske museer.
– Hvad skal det nytte at samle ting, historier og skrøner, når tiden alligevel er gået? spurgte han, for derefter selv at give svaret.
Ifølge Klimek er historien fundamentet for både individet og fællesskabet. Mennesker formes af de fortællinger, de vokser ind i, og uden kendskab til fortiden mister man retning.
– Er man nysgerrig på sig selv, må man forstå, hvad man kommer af. På godt og på ondt.
Han fremhævede dernæst, hvordan ildsjælene bag museet i 1950’erne netop forstod dette og handlede for nogen og for noget, som han sagde med aktuel politisk reference. For nutidens borgere og for det fælles begreb, vi kalder historie.
I sin tale beskrev Thomas Klimek også Hirtshals som mere end en by:
– Hirtshals er ikke bare et sted. Det er også en tilstand, noget sjæleligt, som man bærer med sig, sagde han og pegede på byens særlige identitet formet af hav, vind og viljestyrke.
Museet spiller her en central rolle som fælles erindring:
– Vi er ikke mennesker uden historie. Har nogen lyst til at miste sin erindring?
Med de ord blev museets betydning løftet fra det lokale til det almene, som et sted, hvor fortidens spor holdes levende, så nutiden kan forstå sig selv og fremtiden kan tage form.
Efter talerne fortsatte fejringen med musik fra Midt i Ugen, der spillede lystigt, mens gæsterne nød kaffe, fisk og bjesk i den nu varme eftermiddagssol.
Stemningen var præcis, som direktøren havde håbet:
– Solen skinner, der er musik og bjesk, så alt spiller.
Stort tillykke til os alle med Hirtshals Museum!
[email protected]
Tak for en hyggelig stund i haven, som var en del af min tid som lærer på Nordsøhøjskolen. Hugo var selvskreven på mine kurser om kystkultur…den mand den stemme kan kvinden aldrig gllemme…