Musikbutikken Hjørring i Nørregade – mellem kirken og Vendelbohus – er i fuld gang med at fejre to års fødselsdag med den nuværende besætning, der orkestrerer den moderne tid på flotteste vis.
Det er som i mange brancher en tid med store udfordringer, hvor nethandlen snupper sin store del af de fysiske butikkers omsætning.
Sådan er det også for Musikbutikken, som bestemt ikke har givet op af den grund. De arbejder videre med den gode, personlige service i højsæde og glæder sig over at kunne fejre fødselsdag med masser af gode tilbud i Nørregade.
I Musikbutikken kan man møde dygtige medarbejdere, som har stor vide om musik og udstyr blandt andet gennem deres egne karrierer på scener over hele landet. Enkelte har allerede trappet lidt ned, mens andre spiller for fuld musik blandt andet med Sussi og Drengene og Almost Quo samt i flere andre sammenhænge.
Den dygtighed og erfaring kommer naturligvis kunderne i Musikbutikken til gode. Det er altid godt at tale med en dygtig fagmand, og dem møder du i Nørregade.
Musikbutikken har et stort og spændende udvalg af nye og brugte instrumenter, blandt andet som en nyhed Epiphone guitarer, og udstyr, og hvad de ikke har på lager i Hjørring, kan de skaffe hjem i løbet af ingen tid.
I Musikbutikken kan man også komme ind med sin guitar eller bas, hvis den trænger til lidt kærlighed.
Fredag den 30. maj rykker Musikbutikken ud i bybilledet og ind i Metropol ShoppingCenter i forbindelse med Byfesten, som arrangeres af Hjørring Alliancen, det tidligere Hjørring Handel.

Diskussionen om post