På grund af et faldende børnetal har en enig bestyrelse desværre måttet konstatere, at det ikke længere er muligt at opretholde driften af to daginstitutioner i Sindal.
Vuggestuen og børnehaven Myretuen vil derfor lukke med udgangen af denne måned. I forbindelse med lukningen har der været et tæt og konstruktivt samarbejde med Hjørring Kommune om omplacering af alle børn.
Flere forældre har ønsket at flytte deres barn eller børn til Børnehuset Sindal, hvilket har medført, at der i denne uge gennemføres brobygning mellem Myretuen og Børnehuset i et fælles samarbejde.
Bestyrelsen retter en stor tak til både nuværende og tidligere forældre, samarbejdspartnere, venner af huset samt til personalet for en fantastisk tid i Myretuen.
Deres engagement og støtte har været uvurderlig.


