Inge Reenberg legede dygtigt med mobiltelefonens kamera, da hun fotograferede sin storebror Carsten Reenberg, som selv er professionel fotograf, mens han betragtede værker af blandt andre Poul Anker Bech, Niels Larsen Stevns og Mogens Winther på Vendsyssel Kunstmuseum.
Museet ligger centralt i Hjørring og er placeret i den tidligere Bechs Klædefabrik. Samlingen fokuserer på kunstnere med tilknytning til Vendsyssel. Den rummer derfor både maleri, skulptur, kunsthåndværk og grafik fra omkring 1945 og frem til i dag, men dertil kommer en stor samling af især den nævnte Niels Larsen Stevns.
Vejrskiftet giver i disse dage en rigtig god anledning til et besøg på de mange indendørs attraktioner og altså ikke mindst Vendsyssel Kunstmuseum.
Foto: Inge Reenberg.