Af Martin Prentow
Socialdemokratiet
Grønnevang 51
9800 Hjørring
Af Line kraghede Jensen
Socialdemokratiet
Jelstrup Kirkevej 40, Jelstrup
9480 Løkken
Af Gry Bruun Nielsen
Det Radikale Venstre
Kløvervangen 3
9850 Hirtshals
I de seneste år har vi i Hjørring Kommune oplevet, at det er blevet markant sværere at få tilkendt førtidspension. Det er ikke blot noget, der kan aflæses i statistikker, det er noget, både faglige socialrådgivere og borgere helt almindeligt kan berette om.
Borgere, der søger førtidspension, bliver i dag sendt igennem ekstremt lange og opslidende forløb. Det har aldrig været let at få førtidspension, og det har heller aldrig været meningen. Men det, vi ser nu, har nået et niveau, hvor det rejser alvorlige spørgsmål om både faglighed og menneskelighed.
Når der lægges et politisk pres på at nedbringe antallet af borgere på livsvarige ydelser, påvirker det uundgåeligt forvaltningens praksis. Resultatet bliver, at man tester, presser og afprøver igen og igen – ofte med det formål at se, om man kan trække det sidste ud af mennesker, der allerede er slidt op.
Vi taler om mennesker, der er fysisk og psykisk nedslidte. Mennesker, der har haft et langt og opslidende arbejdsliv. Mennesker, der har været udsat for ulykker. Mennesker, der er ramt af sygdomme, som på den ene eller anden måde har invalideret dem.
Alligevel oplever vi, at lægefaglige anbefalinger tilsidesættes. At der konstant opfindes nye tiltag. At der fastholdes en målsætning om, at alle behandlingsmuligheder skal være udtømte. Men hvornår er alle behandlingsmuligheder reelt udtømte? Når man har været det hele igennem, kan man starte forfra, for det er jo længe siden, man prøvede en given behandling, og måske kunne den denne gang gøre en forskel.
Den tilgang er ikke blot fagligt problematisk. Den er dybt belastende. For den enkelte borger er det en enorm psykisk belastning. For familien bag er det ofte mindst lige så hårdt. Usikkerheden, ventetiden og de gentagne afslag slider – ikke bare på helbredet, men på tilliden til systemet.
På den baggrund har den Socialdemokratiet og Radikale Venstre fået optaget et punkt på dagsordenen til mødet i Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget mandag den 2. februar. Her anmoder vi om en redegørelse for, hvor mange borgere der har fået afslag på førtidspension i 2023, 2024 og 2025, samt hvor disse borgere befinder sig i dag.
Tilbage i november 2022 vedtog byrådet en beskæftigelsesplan for 2023, hvor der var en klar målsætning om at nedbringe antallet af borgere på livsvarige ydelser. Meget tyder på, at vi siden da har set en forværring i borgernes møde med systemet.
Både Socialdemokratiet og Radikale Venstre stemte begge selv for aftalen – under behandlingen i byrådet den 14. dec. 2022 – og aftalen er i sin helhed en god og fornuftig aftale. Den lægger vægt på, at den beskæftigelsesrettede indsats skal give mening for den enkelte borger, for arbejdspladsen og for samfundet.
Men punktet om flere i beskæftigelse frem for permanent ydelse har vi en klar fornemmelse af bliver tolket på en måde, så det i praksis ikke giver mening for den enkelte borger.
Der er også en reel risiko for, at vi blot skubber en pukkel foran os. Hvis vi ved at trække borgere gennem årelange og opslidende forløb i praksis blot udskyder tidspunktet for, hvornår de alligevel får tilkendt førtidspension, så har vi hverken hjulpet borgeren – eller samfundet.
Reel og spændende undersøgelse, dog enormt mangelfuld, uden jeg helt har svaret på hvordan virkeligheden skal findes, eftersom uhyggeligt mange sager aldrig når rehabiliteringsteam møderne og dermed ikke kan opnå afslag.
Sagsbehandlerne slår ønsker om førtidspension eller fleksjob til dørs inden de sender dem videre og/eller fraråder at borgerne beder om vurdering på foreliggende grundlag fordi “deres erfaring er at borgerne så sendes tilbage til ny udredning, praktik ell. lign.”
Hvor er vi egentligt på vej hen? En lang sagsbehandling for at få borgereren til at opgive at få førtidspension og leve med smerter eller andet, der virker begrænsende er helt ude i hampen. I burde i Hjørring kommune skamme jer over sådan et menneskesyn. En chef der går af forgyldes og dyre lederuddannelser til morgendagens leder har ingen smalle sider.
Måske man skal tage højde for, at mange nok har fået flexjob i stedet for førtidspension, det kan være en af årsager til hvorfor der er tilkendt færre førtidspensioner. Der mangler også noget information om hvor mange ansøger der har været i de givne år.