Af Dan Gaardboe Rueskov
Hirtshals
Den seneste aktindsigt fra Miljøstyrelsen i sagen om Agri Energy Vrå tegner et billede, der ikke helt stemmer med det, borgerne er blevet præsenteret for.
På papiret ser det måske pænt ud. Men når man går ned i tallene, begynder der at vise sig noget andet. Fakkeldriften er et godt eksempel. Ifølge vilkårene må anlægget kun i meget begrænset omfang afbrænde pyrolysegas i faklen, men driftsdata viser gentagne perioder med markant fakling, blandt andet op til 13,87, 18,69 og 17,49 MWh på enkelte dage . Det er ikke små udsving, og det peger på en drift, der ikke er stabil.
Virksomheden fremhæver, at man overholder kravet om maks. 1 procent fakling. Det er også korrekt, hvis man ser på den samlede, akkumulerede beregning. Men den måde at regne på betyder, at store udsving i praksis kan gemmes i et gennemsnit . Det er svært at se, at det er det, der var meningen med vilkåret.
Samtidig fremgår det af materialet, at der har været konkrete driftsproblemer med udstyr, mislykkede forsøg på drift og flere nedlukninger. Det er ikke det billede, man normalt forbinder med stabil normal drift.
På lugtområdet konkluderer virksomheden, at emissionerne er lavere end tidligere, og at der derfor ikke er behov for nye beregninger. Men målingerne er foretaget under kontrollerede forhold i en lukket hal. Det er ikke nødvendigvis det samme som den virkelighed, naboerne oplever.
Det er også værd at hæfte sig ved, at der i marts 2026 er givet indskærpelser fra myndighederne. Det viser, at der fortsat er forhold i driften, som kræver opmærksomhed .
Det samlede billede er et anlæg, hvor tingene kan fås til at se rigtige ud på papiret, mens virkeligheden er mere ujævn. Og det rejser et helt grundlæggende spørgsmål: Hvor er konsekvensen, når vilkår ikke efterleves i praksis?
Hvis en almindelig virksomhed havde gentagne driftsproblemer, behov for løbende fakling og efterfølgende indskærpelser fra myndighederne, ville man så fortsat acceptere driften uden yderligere indgreb? Eller ville der blive grebet hurtigere og mere konsekvent ind?
Det handler ikke om at pege fingre, men om noget så grundlæggende som ligebehandling og tillid. Regler giver kun mening, hvis de også bliver håndhævet.
Og det ansvar ligger i sidste ende hos myndighederne.
