Endnu en bilist blev taget i at køre narkokørsel i weekenden. Denne gang blev bilisten stoppet af politiet på Kringelmosevej ud for Lendum ved Sindal, da han kørte en varebil.
Foruden at være påvirket af narkotika viste det sig også, at hans førerret tidligere var blevet frataget. En narkotest viste, at manden var påvirket af amfetamin. Dette nægtede han dog, men han erkendte at have kørt varebilen.
Han blev anholdt og sigtet for at køre uden kørekort i narkopåvirket tilstand.
Kilde: Nordjyllands Politi.