Den enes død er den andens brød, hedder et gammelt mundheld, hvis gyldighed kan illustreres med en aktuel historie fra Tversted Å.
Et af åens gamle rødeltræer begyndte nemlig at dø for 4 eller 5 år siden, hvorefter det stille og roligt mistede en gren af gangen. Nogen troede måske den ville blive stående med de store stammer til glæde for spætter og meget andet.
– Nu er den så faldet i åen, til glæde for åens insekter som mad og skjul for fiskene. I årene fremover bliver det spændende at følge, om åen flytter sig inden om eller uden om, eller vandet driver videre, men næsten sikkert er det, at det vil skabe forandring, fortæller Søren Pedersen, som er formand hos Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening.
Som lystfisker er formanden glad for, at den ganle rødel er faldet. Før var det umuligt at fiske omkring træet, men nu kan man få en tørflue tild et.
– Men det kommer nok til at koste lidt fluer, slutter Søren Pedersen.