Blåhalsen er en sky, lille spurvefugl, nært beslægtet med nattergalen, men desto mere beundringsværdigt er det derfor også, at det forleden lykkedes for Frank Abildgaard Sørensen at få taget denne artikels billeder i på Engbjergvej i Horne.
Blåhalsen er på størrelse med en rødhals, eller for den sags skyld en rødstjert, men virker mere slank og langbenet end førstnævnte. Rødstjertehannen fik samme Frank Abildgaard Sørensen i øvrigt også for nylig taget flotte fotos af, men denne gang ved Kærsgaard Strand.
Det var som allerede indledningsvis antydet lidt af et lykketræf med billederne af blåhalsen, da den smukke fugl kun er en sjælden og sky trækgæst herhjemme, som især registreres på de gode træksteder om foråret, men altså åbenbart også i Horne.
Læs mere om fuglene på DOFBASEN, der indehaves af Dansk Ornitologisk Forening.
Foto: Frank Abildgaard Sørensen.