Toppet lappedykker er den største af de danske lappedykkere og en af de mest karakteristiske fugle i landets søer og moser. Arten måler 45 til 50 centimeter og har et vingefang på omkring 60 centimeter, og den skifter markant udseende mellem årets forskellige perioder.
I sommerhalvåret ses de kønsmodne fugle med en iøjnefaldende fjertop og brede orangebrune kindfjer, der danner de karakteristiske prydelser på hovedet. Kroppen fremstår gråbrun på oversiden, mens hals og underside er hvidlige. Begge køn ligner hinanden, dog med en tendens til lidt mere grå farvetone hos hunnen. Om vinteren skifter udseendet til en mere afdæmpet dragt uden fjertop og med hvid hals og strube, mens ungfuglene i denne periode kendes på et sort-hvidt plettet hoved.
Arten kan kendes på dens hurtige vingeslag i flugt, hvor den slanke, lyse hals og de tydelige lyse skuldre træder frem. De store bagudrettede fødder er også karakteristiske, især når fuglen letter fra vandet. Kaldet består af hæse skrig og skræppen, som ofte høres i yngletiden.
Toppet lappedykker kan forveksles med gråstrubet lappedykker, især i sommerdragten, hvor begge arter har en række fællestræk. Den gråstrubede har dog et kortere, gulligt næb samt hvidlige kinder og en gulbrun hals. I vinterdragten bliver forskellene tydeligere, hvor den gråstrubede viser mørkt næb og næsten helt sorte kinder. Naturbasens observationer viser, at arten indimellem fejlindberettes som blandt andet toppet skallesluger eller stor skallesluger, oftest som følge af hurtige registreringer eller svære betingelser i felten.
Arten er udbredt over det meste af Danmark, dog uden at yngle på Bornholm. Internationalt findes den i store dele af Europa, det vestlige og centrale Asien samt i Australien og New Zealand, men mangler i det nordligste Skandinavien. I Danmark observeres den året rundt, men flest i sommerhalvåret, hvor den også yngler. Om vinteren trækker mange fugle mod mildere områder som Ijsselmeer i Holland og Sortehavet.
Lappedykkeren er næsten ude af stand til at bevæge sig på land på grund af benenes placering langt tilbage på kroppen, men den er en fremragende dykker. Under vandet kan den tilbagelægge betydelige afstande i jagten på småfisk og padder som frøer og vandsalamandre, der udgør hovedparten af føden.
Yngleperioden er præget af en særdeles markant kurtise, som kan vare op mod en time og inkluderer en karakteristisk slangeagtig dans mellem de to fugle. Parring sker på en platform af vandplanter, hvorefter reden bygges som en løs konstruktion af grene og siv i tæt vegetation ved vandkanten. Hunnen lægger oftest tre til fire æg i midten af maj, og efter klækningen bliver ungerne båret rundt på den voksne fugls ryg.
Toppet lappedykker foretrækker at yngle i søer og moser med rig mulighed for skjul i siv og anden vandvegetation. I sensommeren samles store flokke i søer og fjorde for at fælde svingfjerene, og her kan fuglene optræde i antal på flere tusinde individer. I vintermånederne ses færre i Danmark, da mange individer trækker mod sydligere overvintringsområder.
Kilde: Naturbasen.
