Fiskehejren er iøjnefaldende og let genkendelig på sin størrelse med en højde på knap en meter og et vingefang på lidt under to meter.
Den halvstore fugl fanger som oftest sit bytte på lavt vand, hvor den kan stå ubevægelig i lang tid, før den med et hurtigt ryk hugger til.

Hvad der har fået fiskehejren på billedet til at bruge samme teknik på en mark med kartofler ved Ringvejen udenfor Hjørring, vides ikke, men klog af skade er den forhåbentlig blevet, idet vegetarkosten gav visse udfordringer.

Kartoflen har tilsyneladende sat sig fast for enden af det spidse næb, hvilket afstedkom noget hovedrysten, før fiskehejren forhåbentlig slap af med den irriterende rodknold.
Fiskehejren her vil forhåbentlig fremover holde sig fra vegetabilsk kost.
Foto: Frank Abildgaard Sørensen.


