En stigende del af befolkningen oplever frygt, ubehag eller ligefrem afsky ved at opholde sig i naturen. Fænomenet kaldes biofobi, og ifølge et omfattende forskningsreview fra Lunds Universitet skyldes udviklingen både urbanisering, mediers fremstilling af naturen og en stadig mindre kontakt med dyr og grønne omgivelser.
Studiet, der ifølge Neuroscience News bygger på næsten 200 videnskabelige undersøgelser fra blandt andet Sverige, Japan og USA, peger på, at menneskers forhold til naturen er under forandring. Hvor naturen traditionelt er blevet forbundet med ro, rekreation og velvære, oplever flere nu negative følelser som frygt, utryghed og modvilje.
Forsker Johan Kjellberg Jensen fra Lunds Universitet, der er hovedforfatter på undersøgelsen, fortæller, at forskningen hidtil primært har fokuseret på menneskers positive relation til naturen.
– Vi har undersøgt det modsatte, nemlig hvordan et negativt forhold til naturen opstår, hvilke konsekvenser det har, og hvordan udviklingen kan vendes, forklarer han.
Urbanisering spiller en central rolle
Forskerne peger på, at biofobi opstår gennem et samspil mellem ydre og indre faktorer.
Blandt de ydre faktorer er især urbanisering, begrænset adgang til natur og mediers fokus på farlige dyr eller dramatiske naturhistorier. Samtidig spiller personlige forhold som helbred, tidligere oplevelser og følelsesmæssige dispositioner en væsentlig rolle.
Ifølge forskerne kan udviklingen blive selvforstærkende. Jo mindre kontakt mennesker har med naturen, desto mindre fortrolige bliver de med planter, dyr og naturlige omgivelser. Det kan igen føre til større usikkerhed og yderligere afstand til naturen.
Særligt børn, der vokser op i tætbefolkede byområder, kan være udsatte.
Forskerne vurderer, at urbanisering kombineret med forældres bekymringer kan øge børns opfattelse af naturen som et farligt sted frem for et trygt frirum.
Går glip af dokumenterede gevinster
Den voksende biofobi kan ifølge undersøgelsen få konsekvenser langt ud over den enkeltes naturoplevelser.
Kontakt med naturen er gennem en lang række studier blevet sat i forbindelse med lavere stressniveau, bedre mental trivsel og forbedrede skolepræstationer hos børn. Når mennesker undgår naturen, mister de samtidig adgangen til disse veldokumenterede sundhedsgevinster.
Forskerne peger desuden på, at negative følelser over for dyr og planter kan påvirke holdninger til biodiversitet og naturbeskyttelse. Det kan blandt andet føre til modstand mod arter, som reelt er harmløse eller endda gavnlige i naturen.
Tidlige naturoplevelser kan vende udviklingen
Selv om udviklingen vækker bekymring, ser forskerne også muligheder for at bremse den.
Ifølge Johan Kjellberg Jensen er det afgørende, at børn tidligt får positive oplevelser i naturen. Samtidig anbefaler forskerne flere grønne byrum, øget biodiversitet i byerne og en større forståelse for naturens økologiske sammenhænge.
De understreger, at biofobi ikke kan løses med én enkelt indsats. Nogle mennesker har primært brug for mere viden og kontakt med naturen, mens andre har behov for at få reduceret konkrete konflikter eller bekymringer i mødet med dyr og naturlige omgivelser.
Forskerholdets konklusion er, at en bedre forståelse af mekanismerne bag biofobi kan blive et vigtigt skridt mod at genopbygge menneskers relation til naturen til gavn for både folkesundheden og naturbevarelsen.
