Skarven, også kendt som ålekragen, er i dag blandt de mest udbredte og talrige fuglearter i Europas vandmiljøer. Hvor bestanden i 1980’erne kun talte få tusinde ynglepar, er udviklingen siden gået virkelig stærkt.
I dag vurderes den europæiske underart Phalacrocorax carbo sinensis til at omfatte mellem 610.000 og 740.000 individer i Nord- og Centraleuropa, mens de samlede globale bestande anslås til mellem 1,4 og 2,1 millioner fugle. Tendensen er fortsat stigende i store dele af Europa.
Også i danske farvande er skarven blevet et markant indslag. Antallet varierer betydeligt over året, fra omkring 15.000 fugle i vinterperioden til op mod 250.000 om efteråret, hvor trækfugle supplerer den faste bestand. Hver enkelt skarv indtager i gennemsnit omkring et halvt kilo fisk dagligt, hvilket samlet set svarer til et årligt fiskeforbrug på cirka 16.000 tons i danske farvande alene.
Skarvens succes hænger tæt sammen med dens evner som jæger. Fuglen er både lynhurtig og yderst effektiv og kan tilpasse sig næsten alle typer vandmiljøer. Den fouragerer i små vandløb, søer, fjorde og på åbent hav og kan dykke efter bytte fra ganske lavt vand til dybder på omkring 50 meter. Føden består af fisk i mange størrelser og arter, herunder individer på op til omkring 1,5 kilo. Det betyder, at både yngel, småfisk og større fisk indgår i skarvens fødegrundlag.
I ferskvandssystemer er der gennem en årrække dokumenteret markante effekter af skarvens prædation på stationære fiskebestande. Selv i økologisk sunde vandløb og søer kan et højt prædationstryk føre til mærkbare bestandsnedgange, særligt når unge fisk tages i store mængder. Flere videnskabelige studier peger på, at netop prædation på tidlige livsstadier kan få langvarige konsekvenser for fiskebestandens størrelse og sammensætning.
I de senere år er fokus i stigende grad også blevet rettet mod kystfiskebestandene. Mange kystnære arter, herunder skrubbe og torsk, har oplevet faldende fangsttal, og her undersøges skarvens rolle som en mulig medvirkende faktor. DTU Aqua har gennemført pilotstudier med mærkning af fisk for bedre at kunne kortlægge prædationens omfang. Foreløbige resultater indikerer, at skarver i betydeligt omfang tager unge fisk langs kysterne, hvilket kan reducere overlevelsen og dermed påvirke både bestande og fiskerimuligheder.
Skarven er beskyttet under EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, og målrettede beskyttelsesindsatser har været en væsentlig årsag til den kraftige bestandsvækst. Denne beskyttelse har imidlertid også ført til en stigende konflikt mellem naturbeskyttelse og fiskeriinteresser. I Danmark, såvel som i lande som Tyskland og Sverige, oplever fiskere skarven som en direkte konkurrent, der tager store mængder fisk i både ferskvand og kystnære områder.
For fiskeriet handler problemstillingen ikke kun om enkelte lokaliteter, men om et bredere pres på fiskebestandene i områder, hvor erhvervsfiskeri traditionelt har fundet sted. Når prædationen kombineres med andre belastninger som miljøforandringer, tab af levesteder og fiskerirestriktioner, opleves situationen som stadig mere udfordrende.
Debatten om skarvens rolle er derfor rykket ind på både det videnskabelige og politiske niveau. I Europa er bestanden vokset fra nogle få titusinder i 1970’erne til op mod to millioner fugle i dag, afhængigt af opgørelsesmetode. Det har givet anledning til diskussioner om behovet for en fælleseuropæisk forvaltningsplan, der kan afbalancere hensynet til naturbeskyttelse med økonomiske interesser i fiskeri og akvakultur.
Forskning fra blandt andet Lillebælt har vist, at mange mærkede torsk og skrubber ender i skarvkolonier, hvilket peger på en betydelig prædationseffekt. Seniorforskere ved DTU Aqua har gennem flere år arbejdet med at belyse skarvens indvirkning og vurderer, at et højt prædationstryk kan gøre det vanskeligt at opretholde et bæredygtigt kystfiskeri, hvis ikke bestanden forvaltes mere aktivt. Samtidig peges der på, at forbedringer af vandmiljøet alene næppe vil være tilstrækkelige, hvis skarvens antal fortsætter med at vokse.
Skarven fremstår dermed ikke kun som et biologisk fænomen, men som en kompleks udfordring i krydsfeltet mellem naturbeskyttelse, forskning og erhvervsinteresser. En langsigtet løsning kræver ifølge både forskere og fiskerikredse solid dokumentation, politisk vilje og en reel dialog mellem myndigheder, naturforvaltere og dem, der lever af havets ressourcer.
Video: Danmarks Sportsfiskerforbund.
Kilde: FiskerForum.
