Gedden er den største rovfisk i de danske søer. Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn har blandt andet et godt geddevand i Guldager Sø.
Gedden kan blive helt op til 1,5 meter lang og 26 kg tung, og den kan se frygtindgydende ud og næsten ligne en krokodille med sit aflange kæmpegab fyldt med hundredvis af bagudrettede spidse tænder.
– Da jeg som barn badede og fiskede i søer, var jeg bange for at blive angrebet og trukket under vandet af gedden. Men den angriber altså ikke børn, fortæller naturvejleder Thomas Neumann til Danmarks Naturfredningsforening.

– Gedden følger nemlig to livsregler: Spis det som er mindre end mig, og flygt fra det som er større end mig. Gedden æder alt og er faktisk også kannibal, da store gedder gerne æder mindre gedder.
Den 1. maj er for mange lystfiskere en af årets højdepunkter, da geddesæsonen begynder. Det skyldes, at gedden er fredet i foråret, mens den gyder.
– Er du ikke til fiskeri, så kan man også ofte se gedden i forårets klare vand, inden der kommer alger. Find en kanal, å eller sø, hvor du kan kigge ned i vandet oppefra. Led efter de store gedder nær vandplanter, hvor de står helt stille i vandet, mens de venter tålmodigt på, at et intetanende offer kommer for tæt på, slutter Thomas Neumann.
Hvor: Gedden findes i søer, åer og brakvand i stort set hele Danmark.
Hvornår: Gedden kan ses i klart vand det meste af året.
Kilde: DN.DK.
What i do not realize is in fact how you are no longer actually much more wellfavored than you might be right now Youre very intelligent You recognize thus considerably in relation to this topic made me in my view believe it from numerous numerous angles Its like men and women are not fascinated until it is one thing to do with Lady gaga Your own stuffs excellent All the time handle it up