Mange danske fiskere har det senest år kunnet følge hvalrossen, når den havde en afstikker til de jyske havne og herunder også i Hirtshals, hvor den mageligt lagde sig til rette på en dækmole ved havneindløbet, skriver FiskerForum.
Her kunne »Freya« efterfølgende sove og fordøje maden uforstyrret og uden indblanding af alt for nysgerrige tilskuere. Hun har ikke noget forhold til mennesker overhovedet og kan derfor blive lettere irriteret, hvis hun forstyres. »Derfor skal man være på vagt og ikke komme for tæt på. Rør hende ikke, for hvalrossen kan også overføre smitsomme sygdomme, på den ene eller den anden måde.« siger forsker i havpattedyr Kathrine Ryeng fra Havforskningsinstituttet i Norge.
Når det arktiske havpattedyr, »Freya« søger land, er det efter indtagelsen af store mængder føde, hvorefter hun finder en passende base (red. noget der ligner en isflage), normalt en flydebro. Hvorfra der er kort vej tilbage i vandet, hvor hun går fra en tung »kartoffelsæk« til nærmest at være en lynhurtig vand-akrobat, på mindre end et sekund,« fortæller den norske havforsker.
Kathrine tror, »Freya« vandrer for at spise sig tyk, og bliver ved, så længe der er mad til hende. Hun har ikke travlt med andre drifter, da hun endnu ikke er kønsmoden.
Ved tidligere besøg i Hvide Sande Havn, har denne kæmpe kolos sat sin kærlighed på blandt andet slæbestedet ved Vestværftet på Nordhavnen, men stensætningen ved Vestkajens moler, har også været et yndet opholdssted for den til tider forspiste hvalros. Områder, der var helt perfekte til et tiltrængt hvil efter et godt fødeindtag.
Netop disse området med god stærk strøm, i den smalle passage omkring havneindløbet, hvor udstrømning fra Fjorden giver størst chance for føde, stortrives denne i en vægtklasse helt for sig selv, store gæst fra Nord, sig glimrende. Betingelserne kan næsten ikke blive mere optimale og bedre – det skulle da lige være en isflage at hvile sig på.
Fakta om hvalros
Hvalrossen er havpattedyr der bliver ca. 2 til 3 meter lang, som kan veje op til 1.200 kg – den har en levetid på ca. 40 år. Dens foretrukne fødevalg er børsteorm, muslinger, rejer m.m. i det arktiske område. Hvalrossen er desværre en truet dyreart, da klimaforandringerne gør, at havisen, som hvalrossen jager fra, smelter. Der er omkring 100.000 hvalrosser tilbage i verden.
Både hanner og hunner har stødtænder Hannernes er bare længere end hunnernes. Stødtænderne bliver også ved med at vokse livet igennem og hvalrossen bruger tænderne til at komme op på isen, men de bruges også, når hannerne slås imod hinanden om hunnerne.
Kilde: FiskerForum og Jyllands-Posten.
