Ifølge Naturstyrelsen er det helt naturligt, at sælunger ligger alene i flere timer ad gangen, mens moderen svømmer ud for at finde føde.
Sælungerne dier kun hos moderen et par gange i døgnet, og typisk vender sælhunnen tilbage om natten, når der er fred og ro på stranden. Her opholder mor og unge sig kun sammen i kort tid, før ungen igen bliver efterladt alene.
Naturstyrelsen understreger derfor, at mennesker ikke bør nærme sig sælungerne – heller ikke selvom de giver høje lyde fra sig eller ser ynkelige ud.
Hvis mennesker opholder sig tæt på ungen, kan det skræmme moderen væk, så hun ikke tør komme ind til sin unge.
Styrelsen peger samtidig på, at sælunger ofte kan ligge på siden med en forluffe strittende ud fra kroppen. Det kan få dem til at se syge eller nødstedte ud, men det er ifølge Naturstyrelsen blot en måde for ungen at aflaste brystkassen og lettere kunne trække vejret.
Naturstyrelsen opfordrer også strandgæster til at reagere anderledes, hvis de finder sæler eller hvaler med tydelige sår. I sådanne tilfælde bør man kontakte den lokale enhed, som kan vurdere situationen.
Samtidig minder styrelsen om, at døde sæler og marsvin ofte får lov til at blive liggende på statens strande som en del af naturens kredsløb. Her bliver de føde for blandt andet larver, fugle og fisk.
Kun ved større mængder døde havpattedyr – eksempelvis i forbindelse med sygdomsudbrud som sælpest – kan der blive tale om oprydning.
Naturstyrelsen advarer desuden hundeejere om at holde deres hunde væk fra døde sæler, da sælpest er samme virus som hvalpesyge og potentielt kan smitte hunde.
Ifølge styrelsen er det særligt om sommeren, at flere døde sæler skyller op på strandene. De højere temperaturer får nemlig gasser i de døde dyr til at udvikle sig hurtigere, hvilket får dem til at flyde op til overfladen og drive ind mod kysterne.
Læs mere her om beredskabet for havpattedyr og fugle.


