Tre bjesk-entusiaster fortæller deres personlige historier og erfaringer med bjeskinteressen ved et arrangement på Hirtshals Museum.
Du hører om, hvordan de kom i gang, deres hverdag med bjesk og ikke mindst om deres favoritbjesk. Der vil naturligvis også være smagsprøver.
Kom og hør fortællingerne og få en snak med:
Henning Christensen ”Klipperen”
Henny Nielsen, Hirtshals
Jakob Kofoed, naturvejleder Vendsyssel Historiske Museum
Aftenen foregår på Hirtshals Museum, Sophus Thomsensgade 6, Hirtshals.
Det foregår onsdag d. 22. marts kl. 19 og koster 40 kr. at deltage. Alle er velkommen.
Desuden løftes sløret for et nyt spændende forløb:
BJESKENS 4 ÅRSTIDER, som finder sted 4 gange i 2023 med hver årstid som tema. Der sankes, fremstilles
essens, tegnes bjesketiketter mm.
Arrangementet er arrangeret af VHM i samarbejde med foreningen Vendsyssel – fritid for alle.