Måger er kendt for at svine og larme, når de fouragerer, men hvad disse to måger med en unge imellem sig skreg op om på Hirtshals Havn, undrede lokale Preben Andersen.
– Hvem, der er faderen og skal vedkende sig forældremyndigheden, lød straks et forslag fra Lars Krag-Hansen.
– Hvem, der skal hente mad til ungen og hvem der skal passe den imens, supplerede Susanne Rasmussen.
– De snakker da bare om, hvad navnet på barnet skal være, foreslog Lisbeth Nygreen.
– Børnebidraget, tilføjede lakonisk Vibeke Storgaard Viberg.
Det kaldes med et fremmedord for antropomorfisme, når vi på den måde tilskriver dyr menneskelige egenskaber, hvilket som her kan være ganske morsomt.
Denne tilbøjelighed hos os alle anses desuden af mange for at være en medfødt tendens ved menneskets psykologi.