Østershat er en velkendt spisesvamp, som også findes i naturen i de kolde måneder.
Den vokser på gamle og døende træer og sidder samlet i store klaser på siden af træet.
Farven på svampen spænder mellem grå og brunlige nuancer til en blålige tone.
Østerhat giver en umami-smag, hvilket også gør den populær i vegetarisk madlavning. Og så er den nem at håndtere i et køkken, fortæller Louise Knygberg.
– Skyl den let, trævl eller skær den ud i mindre strimler og giv den god varme på panden, forklarer Louise Knygberg.
– Det er nok min yndlingssvamp på den her årstid, fastslår sankeeksperten hos Danmarks Naturfredningsforening.
Kilde: DN.DK.