På trods af sneen var vejret torsdag til en tur til Hirtshals for fotograf Frank Abildgaard Sørensen. I havnebyen dokumenterede han, hvor hårdt det under snestormen og i frosten er for dyrene, idet han blandt andet forevigede nogle fouragerende sjaggere.

Sjaggeren er en let kendelig drossel af størrelse som solsorten, idet de mest karakteristiske kendetegn er det grå hoved, den mørkebrune ryg og de pilformede pletter på det gyldne bryst og den hvide bug, kan man læse i DOF Basen. Fuglens advarselskald er et hæst sjak sjak sjak, som har inspireret til artens danske navn.
Læs meget mere her i DOF Basen om Sjagger.


