Storkjoven er lidt mindre end en sølvmåge og kan minde om denne, men den er meget aggressiv, både når den jager andre fugle på havet for at røve deres bytte og når den forsvarer sin rede, kan man læse i Dofbasen hos Dansk Ornitologisk Forening. Lokale Jonna Andreasen slap dog for skrammer, da hun tog billedet ovenfor af storkjoven på stranden ved Liver Å.
Storkjovens yngleområde er begrænset til den nordvestligste del af Europa, idet de største bestande findes i det nordlige Skotland og på Island. Storkjoven lever hovedsagelig af fisk, som den røver fra andre havfugle, eller sågar af fiskeriaffald. I modsætning til den almindelige kjove, der med sine styrtdyk skræmmer andre havfugle til at slippe deres bytte, angriber storkjoven suler og måger direkte. Kjoven bider sig simpelthen fast i fuglens vinger eller hale og tvinger den ned på havoverfladen, hvor den med sit næb presser dens hoved ned under vandoverfladen, til den slipper byttet.
I slutningen af det 19. århundrede var storkjoven tæt på at uddø på grund af forfølgelse. I 1900 blev storkjoven fredet, hvilket resulterede i bestandsfremgang. I slutningen af det 20. århundrede har arten været i yderligere fremgang, i takt med at dens foretrukne fødeemne, tobisen, er tiltaget som følge af intensiveret fiskeri på makrel og sild.
Læs hele artiklen hos kilden her på Dofbasen hos Dansk Ornitologisk Forening.