Det er for alvor ved at være tørt i naturen, hvor brandfaren er stor, og brug af åben ild kan absolut ikke tilrådes.
Landbruget kæmper også med tørre marker, og støvet generede sikkert udsynet for landmanden – på Mors Dag 2026 – i traktoren på en mark mellem Bindslev og Tversted.
Vore gode kolleger på TV2 Nord havde forleden et glimrende indslag om tørkens betydning for landbruget. Klik på linket for at se indslaget.
DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) viser tørkeindekset, der går fra 0 til 10, hvor 0 betyder at det øverste lag af jorder er mættet med vand, og 10, at det er tømt for vand. Lige nu er tallet i vores område 6 og tæt på os er det 7 og hastigt på vej op.
DMI forudser, at der kan komme byger de kommende dage og torsdag måske endda hagl og torden nok mest i den østlige del af landet. Se DMI vejrudsigt for syv døgn.
Danmarks Meteorologiske Institut er en statslig institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og fungerer som Danmarks officielle vejrtjeneste. DMI leverer meteorologisk viden, vejrdata, klimaoversigter og varsler for Danmark, Færøerne og Grønland.


