Havet er i krise, og det vil kun få det værre i fremtiden. Det slår eksperter ifølge Danmarks Naturfredningsforening fast i en ny forskningsartikel.
Forskerne har undersøgt de nuværende og forventede aktiviteter i de danske havområder. Og samlet set kommer de frem til, at presset på havnaturen fra menneskelig aktivitet kommer til at stige med otte procent frem mod 2030 og godt 10 procent frem mod 2050.
– Vi var ved at falde ned af stolen, da vi kunne se, at det samlede pres på havet kommer til at stige frem mod 2030, siger Jesper Andersen til Altinget.
Han er forskningschef ved NIVA Danmark og en af artiklens hovedforfattere. Desværre understreger han, at de dystre resultater (så at sige) holder vand:
– Vi har lavet en økosystem-baseret tilgang, hvor vi baserer os på rigtig meget og rigtig god data. Vores konklusioner er hugget i sten.
Det er et krav fra EU, at medlemslandenes havplaner skal bygge på en økosystem-baseret tilgang. Men det gør den danske havplan ikke. Det skal ellers sikre, at de aktiviteter, man tillader i et givent havområde, ikke medvirker til, at havområdet får det dårligere.
Bundtrawl er hærværk mod havbunden
Der er mange ting, der presser livet i havet. Og ifølge forskningsartiklen bliver presset fra en del af dem større frem mod både 2030 og 2050.
Klimaforandringer udgør den største forværring i forhold til i dag, men der bliver også et stigende pres fra blandt andet massiv udbygning af havvindmøller, skibsfart, affald, rekreative aktiviteter og utilsigtet transport af invasive arter til de danske farvande.
Forskerne bag artiklen forventer, at presset fra det kommercielle fiskeri og udledninger af nærringstoffer fra landbruget vil falde. Alligevel vil det ifølge forskningschef Jesper Andersen fortsat være netop de to presfaktorer, der har den største negative effekt på havmiljøet.
– Der er ingen vej uden om en markant indsats for at skrue ned for udledninger fra landbruget. Og så skal der gøres langt mere ved fiskeriet, end man lægger op til i havplanen. Bundtrawl og muslingeskrab er hærværk af havbunden, som kommer til at fortsætte i al for stor grad fremadrettet, siger han.
Havplanen er stærkt bekymrende
Kort før sommeren vedtog Folketinget en havplan, der forventes sendt i høring senest den 30. september.
Havplanen sætter et mål om 20 procent almindelig beskyttet hav og 10 procent strengt beskyttet hav i 2030. Men det ændrer ikke på de udfordringer, som havmiljøet står med, vurderer Jesper Andersen overfor Altinget.
Han mener, at det er stærkt bekymrende, at den nye havplan skruer op og ikke ned for aktiviteterne på havet.
Danmarks Naturfredningsforening er også utilfredse med havplanen i dens nuværende form. Blandt andet vil det med planen fortsat være tilladt at fiske med bundtrawl og andre skadelige bundslæbende redskaber i beskyttede områder.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.
Link til relaterede artikler
Fiskeriordfører tager trawlfiskeriet i forsvar og langer ud efter Danmarks Naturfredningsforening
Naturfredningsforening bør få styr på fakta omkring trawlfiskeriet
Endnu et eksempel på, at for meget af drevet rene fanatikere.
Fx er ikke ikke bønderne det får det at regne til mere ikke får næringerne til deres jord.
Jordplantet det skov og stadigt flere rester genvindes eller laves til varme og strøm. Megen jord når da over til veje og huse. Er det bønderne. der skal betale.
Hvordan svine møller. De gør gjort for os og natúren meget renere. Der er ikke eneste måling på færre fisk og havdyr. Ikke en eneste. ´Det oplagt delvist at til dem til fristeder og et tiltag for overfiskning
Skal man skrive´andet, så det er det, møller jo tværtimod dæmper vindhastighed og bølgehøjder lidt..