Klagen til EU-kommissionen fra DN og flere andre miljøorganisationer falder sammen med afgørende forhandlinger om fremtidens danske fiskeripolitik – og blot få dage før FN’s havkonference åbner i Nice.
I sidste uge overrakte DN 109.000 danskeres underskrifter til miljøminister Magnus Heunicke og en række af Folketingets partiledere og fiskeriordførere under Naturmødet i Hirtshals. Budskabet var klart: Stop bundtrawl i beskyttet hav. Det krav bliver nu fulgt op
Danmark i strid med EU-lovgivning
Den indsendte klage dokumenterer, hvordan der i danske beskyttede områder på havet fortsat foregår omfattende fiskeri med bundslæbende redskaber. Det er på trods af, at både EU’s habitatdirektiv og en principiel Waddensea-dom fra EU-Domstolen, fastslår, at Danmark skal beskytte disse områder effektivt mod skadelige fiskerimetoder.
– Når Danmark tillader bundtrawl i havområder, vi officielt har udpeget som beskyttede, underminerer vi ikke bare tilliden til vores egen naturbeskyttelse – vi overtræder efter vores vurdering klart EU’s lovgivning. Den praksis er ødelæggende for vores fiskebestande og for fremtidens fiskeri, og nu er det så op til EU-kommissionen at vurdere, om Danmark bryder loven, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Fremtidens fiskeri afgøres nu
Klagen bliver indgivet midt i de afgørende forhandlinger mellem regeringen og Folketingets partier om dansk fiskeris fremtid. Her drøftes bl.a., hvordan fiskeriet skal tilpasses EU’s krav og internationale forpligtelser. Det sker samtidig med, at en dugfrisk EU dom bekræfter, at de beskyttede områder skal beskyttes mod det skadelige fiskeri med bundtrawl. Bliver Danmark tvunget til at opretholde de forpligtelser, vil det have stor betydning for de beskyttede områder i særligt Vadehavet og ved Skagerrak, hvor en stor del af fiskeri med bundtrawl i dag foregår.
– Hvis Danmark tager vores forpligtelser alvorligt, kan vi beskytte havets natur og samtidig sikre, at der også i fremtiden er fisk at fange for erhvervsmæssigt fiskeri. Men det kræver, at vi siger klart nej til bundtrawl i de beskyttede områder – og får sat handling bag ordene, siger Maria Reumert Gjerding.
Danmark ser gennem fingre med lovpligtige miljøvurderinger
Bundtrawl er en fiskeriform, hvor tunge redskaber trækkes hen over havbunden, ødelægger levesteder og dræber og en stor del af livet på bunden på sin vej. Det skader biodiversiteten og reducerer fiskebestandenes levesteder og fødegrundlag. Samtidig viser ny forskning, at reelt beskyttede havområder skaber bedre betingelser for fisk og havnatur – og kan føre til bedre fangster uden for de beskyttede zoner.
Et af de mest alvorlige problemer i den danske forvaltning af havnaturen er, at fiskeri med bundtrawl tillades i Natura 2000-områder uden først at vurdere, om bundtrawl skader naturen. Ifølge EU’s habitatdirektiv er det ellers et klart krav, at der skal laves en grundig miljøvurdering, før man sætter aktiviteter i gang, der kan true sårbare levesteder og arter. Alligevel får fiskeriet grønt lys – også med bundslæbende redskaber – uden den nødvendige faglige miljøvurdering. Det betyder i praksis, at Danmark lukker øjnene for bundtrawlingens skadevirkninger og undlader at beskytte den natur, som ellers er udpeget som særlig beskyttelsesværdig.
Hver sjette år udarbejder Danmark en national rapport, der skal indsendes til EU, hvor der rapporteres om bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er omfattet af Habitatdirektivet. I den seneste rapport konkluderer Miljøstyrelsen selv, at 95 % af de rapporterede områder enten i stærkt ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus, og af de rapporterede arter er 57 % i stærkt eller moderat ugunstig status.
– Det er dybt bekymrende, at Danmark bevidst ser bort fra vores forpligtelser i EU’s naturbeskyttelseslovgivning. Når vi tillader bundtrawl i beskyttede havområder uden overhovedet at vurdere, om det skader naturen, medvirker vi aktivt til ødelæggelsen af sårbare levesteder. Det er ikke værdigt for et land, der bryster sig af at være grøn frontløber. Det er på høje tid, at vi stopper denne praksis og begynder at tage havets naturbeskyttelse alvorligt, udtaler Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.
Diskussionen om post