Sammen med biolog og naturvejleder Vicky Knudsen og Anders Østerby, leder af Nordsøen Skoletjeneste, sender Naturmødet 4. og 5. klasser afsted på Naturjagten.
Som lærer behøver du ikke være naturekspert eller have særligt grønne fingre. Med Naturmødets gode værter og lidt forberedelse sørger de for, at I er klædt på til en sjov dag i naturen, uanset om skolen ligger tæt på en skov, et fortov, en å eller en park.
Med app’en iNaturalist går man på opdagelse, og deltagerne får svar på, hvad de har fundet med det samme.
Program for dagen:
- 09.00-09.30: Livestream med Vicky Knudsen og Anders Østerby, der byder velkommen og fortæller om dagens program med gode tips og sjove historier.
- 09.30-11.30: I leder efter dyr og planter i naturen i jeres nærområde og tager billeder af dem og lægger dem i appen iNaturalist. Så vi får set alle jeres lokale, sjove og overraskende fund. Hvor mange arter kan vi mon finde tilsammen på én dag?
- 11.30-12.00: Frokostpause for alle naturjægere.
- 12.00-12.30: Livestream, hvor Vicky Knudsen og Anders Østerby afslører, hvor mange arter vi har fundet og ser nærmere på nogle af på dagens fund, før vi siger tak for i dag.
Tilmelding
I tilmelder jer nedenfor senest mandag den 10. maj 2021.