Fredag den 24. maj kl. 20.30 har arrangørerne inviteret Souvenirs på besøg i Thunderdome.
Souvenirs har været på landevejen i 25 år og med en perlerække af kendte ørehængere som “I et Sommerhus”, “Jeg troed’ du var hos Mikael” og “Jeg hader Susanne” lader Den Dynamiske Duo champagne-propperne springe og lægger op til en aften med ekstra meget fart på hos Naturmødet.
Glæd dig derfor til Sofie Bondes glasklare røst, Nils Torps overraskende guitarspil og Klaus Pindstrups virtuose violin – det bliver en aften med højt humør.