Svend Engelunds stærke portræt af min morfar N. P. Nielsen hænger endnu hos limtræsfabrikken Lilleheden A/S syd for Hirtshals. Ikke bare er jeg opkaldt efter min morfar, men som portrætmaler har Svend Engelund også fanget karaktertræk, som jeg sagtens fra mig selv kan spejle hos N. P. Nielsen.
Ikke alle karaktertræk er for min part værd at besvære læseren med, men flere episoder i min morfars ungdom kunne jeg såmænd selv have lagt navn til. Min morfar blev født i 1890 og stod i tømrerlære hos tømrermester Frants Eskildsen, men måtte af uransaglige grunde afbryde læretiden, indtil han færdiggjorde den hos Hjørring Damp Sav og Høvleværk.
Efterfølgende tog han afsted som naver sammen med vennen Georg Madsen. Imidlertid kom de to glade ungersvende ikke længere end til Tønder, lyder familiekrøniken ifølge Gertrud Nielsen, der var gift med min onkel Kaj Nielsen, som startede Lilleheden A/S efter at være blevet købt ud af Hirtshals Savværk, der blev drevet videre af lillebroren Georg Nielsen.

Min morfar fortalte selv om besværet med madlavning undervejs som naver, som er en forkortelse for skandinaver, der bruges om håndværkere fra Skandinavien, der drager på valsen i verden og ikke mindst resten af Europa. Undervejs mod sydligere himmelstrøg stod den for de to navere på et tidspunkt på risengrød.
Morfar syntes dog, at den grød krævede en frygtelig masse ris for at blive tilpas tyk. Den blev ellers kogt i henved 5 til 10 minutter. Desværre blev de to unge navere da også voldsomt syge med mavesmerter efter det måltid. Deres sidste time forekom dem begge nær. Held i uheld var det dog, at turen ikke blev længere.
Hjemme kunne et nyt eventyr nemlig starte, idet N. P Nielsen kort tid efter mødte min mormor Sørine. Parret blev lovformeligt gift den 9. maj 1916 i Sct Catharinæ Kirke i Hjørring. Derefter førte skæbnens veje det unge par først til Fredericia, men snart efter til havnebyggeriet i Hirtshals.
Historien derefter handler for så vidt om mulighedernes by Hirtshals.