Der er nøjagtig én måned til, at deltagerne i årets Dana Cup er på vej ind til den store åbningsceremoni på Nord Energi Arena i Hjørring.
Spillere og ledere på 957 hold fra 57 nationer finder vej til Hjørring og omegn. Der kommer over 16.000 gæster til området i uge 30, fra den 20. til den 25. juli – Dana Cup-ugen.
Med de mange gæster bliver det ikke alene livligt på de grønne fodboldbaner. Også i bycentret bliver der travlhed i butikkerne og hos spisestederne.
Tre nationer – Cuba, Gambia og Mali – er med for første gang.
Der er i år færre hold end i de seneste år, men den usikre internationale situation taget i betragtning er det fint, at så mange er klar til at komme til Hjørring.
Så er lyden god i Fiberhallen
Et samarbejde mellem Nord Energi Fonden, Hjørring Kommune og Dana Cup har ført til, at den store Fiberhal i Park Vendia nu kan anvendes til betydeligt flere formål.
Fjordbak Byg har udført et større lydisolerende projekt, og nu er det lydmæssigt blevet betydeligt mere behageligt at benytte hallen både til idræt og til mange andre formål, som man gerne vil afvikle i den store hal.
Hallen bestod sin lydmæssige prøve, da den var base for blandt andet åbningen og afslutningen på det store SKILLS-arrangement.
Dana Cup er naturligvis begejstret for, at der er etableret betydeligt flere muligheder, ligesom Hjørring Kommune og Nord Energi ser frem til en spændende anvendelse.
Nyheder på årets Dana Cup
Dana Cup har tradition for at lancere nyheder hvert år. Her i 2026 bliver der ekstra mulighed for at følge resultatudviklingen på samtlige baner, hvorfra der leveres LIVE SCORE.
Dommerne er forsynet med indberetningstelefoner og registrerer løbende scoringer.
Det betyder også, at det via livestreaming fra 23 baner er muligt at følge stillingen.
Frivillige
En ”hær” af frivillige skal i sving i uge 30.
Rigtig mange har meldt sig til frivilligkoordinator Anni Brix, som dog gerne tager imod endnu flere, så bare:
Brasiliansk legende og Dana Cup-ven død
Jockeyen – José Guimarães Júnior – der siden 1982 bragte 74 hold fra São Paulo til Dana Cup i Hjørring, er død, 92 år gammel.
Han var en legende i sit hjemland, hvor han mødte stor anerkendelse for sit arbejde med gadebørn. Han hentede dem ind til Clube Pequeninos do Jockey, udviklede deres fodboldtalent og fungerede som både opdrager og mentor.
Det var unge brasilianere, han gennem årene bragte til Dana Cup, hvor han også selv blev en legende.
Han kom med smuk fodbold og en perfekt attitude.

Dana Cup.
En legende i São Paulo og en kær gæst på Dana Cup
I 1982 kom han til Dana Cup med velspillende, velopdragne og glædessmittende brasilianske drenge.
Han havde samlet dem op i de solophedede, smalle gyder i São Paulo, hvor de løb rundt og sparkede til nedslidte fodbolde, og tog dem med til det, der udviklede sig til Clube Pequeninos do Jockey.
Her tog José Guimarães Júnior sig af drengene og gjorde dem til blændende fodboldspillere.
Der var landesorg i Brasilien, da legenden José Guimarães Júnior døde, 92 år gammel.
De mange unge brasilianske drenge, der kom i kontakt med Jockeyen, og som han førte frem til et godt liv og en fodboldmæssig karriere, har en taknemmelighedsgæld til manden, der var deres opdrager og mentor.

Og man følte, at José Guimarães Júnior selv var på en lykkelig hjemmebane, når han færdedes med de unge rundt i verden, blandt andet på Dana Cup i Hjørring, hvor han kom første gang i 1982.
Da begyndte en 37-årig epoke, der imidlertid blev afbrudt af coronaen i 2019.
I løbet af de mange år tog José Guimarães Júnior 74 hold med til Dana Cup.
Det var altid hold, som skabte stor glæde hos både tilskuere og modstandere.
Alle glædede sig – selv om nederlaget ofte var uundgåeligt – til at møde holdene fra Clube Pequeninos do Jockey.

med den olympiske ild.
Fra sidelinjen lød der beundrende udbrud, når brasilianerne tryllede med et spil, der var fyldt med fairness helt i Jockeyens ånd.
I årenes løb blev det til 26 guld-, 3 sølv- og 11 bronzepokaler.
Alle spillerne havde kvalitet, og der har også været enkelte, der benyttede deres fodboldopdragelse hos Clube Pequeninos do Jockey til en international topkarriere.
Det drejer sig om Zé Roberto og Júlio Baptista. Zé Roberto har selv deltaget i Dana Cup.
Der blev knyttet et tæt venskabsforhold mellem Dana Cup og Clube Pequeninos do Jockey – et forhold, der i vid udstrækning var baseret på beundringen og respekten for José Guimarães Júnior samt de kompetente ledere, der altid har været med fra klubben i São Paulo.
I 2017 blev Jockeyen hædret af Dana Cup.
Endnu et hold fra São Paulo på vinderpodiet.

Dana Cups stifter John Robert Larsen, den
nuværende direktør, Jette Andersen, Jockeyen
og Dana Cups marketing manager Alison
Forman.

drenge på deres hjemmebane. John Robert
Larsen nyder det og drengene ser frem til at
komme til Dana Cup i Hjørring


