Normalt er der herligt fri for biler og anden hjulet trafik på Husmoderstranden. Takket være den lange betonrampe, som er udlagt blandt andet af hensyn til Hirtshals Havns og Hjørring Kommunes adgang til Husmoderstranden, lader det sig imidlertid nok gøre at køre derned fra svinget ved Vestmolevej.
Hvorvidt personerne i bilen på billedet havde hørt om Pelles Strand, eller hvad deres ærinde i øvrigt kunne være, melder historien her i skrivende stund ikke noget om, men de var i hvert fald kørt ned på Husmoderstranden. Heldigvis er der mindst ét sted placeret store sten, der blokerer for videre færdsel i bil ud mod Pelles Strand.

Eftersom alle tilsyneladende var steget ud af bilen, havde de tydeligvis også kørt den fast i sandet ud for Vestmolevej. Nemesis har det som bekendt med at rette sin vrede mod mennesker, der overtræder den naturlige orden eller på anden måde udviser arrogance overfor samme. Efter sigende kom bilen dog fri op fra stranden.
Sikke dog en hånlig omtale at områdets gæster..
Pengene er ok men mennesket der bringer dem med som turist giver man ikke meget for..
Tak for kaffe…