Af Niels Worup
Tårs
Der tales meget om arbejdsgange økonomi og organisering i Hjørring Kommune. Men der er noget andet som fylder mindst lige så meget. Det der ikke bliver sagt. De spørgsmål der bliver skubbet videre. De sager der bliver behandlet hver for sig så man undgår at se mønstret. For hvis man først anerkender at der er et mønster så følger der også et ansvar.
Og netop det ansvar har i årevis været svært at få øje på.
Når handling udskydes og alvor bortforklares
På et byrådsmøde for nylig blev der fremsat et forslag om at nedsætte et paragraf 17 stk 4 udvalg. Forslaget kom fra Vendelbo-Listen og havde ét klart formål. At undersøge om der ligger systematiske fejl bag de alvorlige problemer på kommunens plejehjem og botilbud.
Forslaget kom ikke ud af det blå. Det var en reaktion på år med kritik advarsler og konkrete sager hvor borgere medarbejdere og pårørende har oplevet svigt. Alligevel udviklede debatten sig hurtigt i en anden retning. Et medlem af kommunalbestyrelsen begyndte at tale om snerydning. Som om praktiske driftsopgaver kunne sidestilles med menneskeliv omsorg og sikkerhed for samfundets mest sårbare.
Byrådets mindretal krævede handling. Et flertal bad om tid ro og tillid til processerne. Men netop tid er det der allerede er brugt rigeligt af. Problemerne er veldokumenterede og har udviklet sig over flere år.
Problemerne begyndte ikke i går
For de fleste borgere er plejehjem og botilbud noget man først for alvor forholder sig til når ens forældre bedsteforældre eller børn får brug for hjælp. Netop derfor hviler der et særligt ansvar på kommunen. Når mennesker er allermest sårbare skal systemet fungere.
Men i Hjørring Kommune har der i en årrække været tydelige tegn på at det netop er her det knager.
I den offentlige debat er problemerne flere gange blevet fremstillet som nyere eller isolerede hændelser. Det billede er misvisende. Udfordringerne på kommunens plejehjem og botilbud kan spores mindst fem til seks år tilbage.
Allerede før coronapandemien begyndte pårørende medarbejdere og organisationer at råbe op. Plejehjem blev omlagt eller lukket borgere blev flyttet og plejeydelser ændret. Flere af disse beslutninger blev senere underkendt af statslige myndigheder fordi de ikke var lovlige. Det er et alvorligt signal om at styringen ikke fungerede.
Et system under vedvarende pres
Siden da er presset ikke blevet mindre. Medarbejdere har beskrevet lav normering høj personaleudskiftning utilstrækkelig faglighed og manglende ledelsesmæssig opbakning. Flere botilbud har haft store økonomiske problemer omfattende brug af vikarer og dokumenteret mistrivsel blandt både ansatte og beboere.
Når den slags sker ét sted kan det være et lokalt problem. Når det gentager sig på tværs af flere tilbud over flere år er det et strukturelt problem.
Ledelser kommer og går
Et af de tydeligste faresignaler er den konstante udskiftning i ledelsen. De seneste år har kommunen oplevet gentagne afskedigelser og fratrædelser af ledere på konkrete botilbud. Områdeledere er blevet fjernet. En direktør for social og ældreområdet stoppede pludseligt efter kort tid.
Der findes ingen samlet offentlig opgørelse over hvor mange ledere der er blevet fyret eller presset ud. Men antallet af sager hvor ledelsen enten har svigtet eller er blevet udskiftet er i sig selv bekymrende.
Når ledelse konstant skiftes ud skabes der utryghed. For medarbejderne. For borgerne. Og for de pårørende.
Når konsekvenserne bliver menneskelige
Det mest alvorlige handler ikke om økonomi eller organisationsdiagrammer. Det handler om mennesker.
På Bostedet Vendelbo døde 30 årige Simon Frandsen i november. Hans forældre anklager bostedet for groft omsorgssvigt og mener at deres søn døde som følge af et misbrug der tog til under opholdet. Op til sin død havde han været uden kontakt med personale i 24 timer på trods af at en læge kort forinden havde fastslået at han skulle have medicin flere gange dagligt under overvågning.
Sagen førte til at socialminister Sophie Hæstorp Andersen krævede redegørelser fra både kommunen og Socialtilsyn Øst efter afsløringer fra TV2 Nord om mistrivsel manglende faglighed og alvorlige problemer på bostedets afdelinger.
Forældrene har efterfølgende forsøgt at få aktindsigt i deres afdøde søns sag men er blevet afvist. Dermed mangler de fortsat svar på hvordan kommunens tilsynspligt er blevet varetaget og hvordan underretninger er blevet håndteret i månederne op til dødsfaldet.
Et dødsfald der har udløst politianmeldelser
På plejecenteret Vesterlund døde 88 årige Anne Lise Larsen efter at være blevet væk i omkring tre timer. Hun blev fundet efter et fald med sin rollator hvor hun blev kvalt i sin egen t shirt. Forud havde hun fået sovemedicin uden den opfølgning som kommunens egne instrukser foreskriver.
Dødsfaldet blev offentligt omtalt som naturlige årsager selv om dødsattesten beskrev en ulykke med kvælning. De efterladte har på den baggrund valgt at politianmelde sagen. Nordjyllands Politi har bekræftet at der er indledt efterforskning.
Sagen har samtidig skabt betydelig politisk uro i kommunen og har ført til beslutning om en ekstern juridisk undersøgelse foretaget af Kammeradvokaten. Undersøgelsen skal belyse om der er begået forvaltningsretlige fejl i håndteringen af sagen og i de oplysninger der er givet offentligt.
Et byråd optaget af interne kampe
Det er vanskeligt at se bort fra at byrådet i perioder har været mere optaget af interne opgør end af det der foregik ude i kommunen. Konfliktniveauet har været så højt at der ved byrådsmøder har været behov for vagter. Det er et usædvanligt og alvorligt signal.
Når så meget politisk energi bruges på mistillid personopgør og indbyrdes kampe er der en reel risiko for at opmærksomheden flytter sig væk fra kerneopgaven. Mens politikere har bekæmpet hinanden har advarsler fra bosteder plejecentre medarbejdere og pårørende haft svært ved at trænge igennem.
Det rejser et ubehageligt men nødvendigt spørgsmål. Om nogle af de alvorlige svigt kunne være blevet opdaget tidligere hvis fokus havde været rettet mere mod borgernes hverdag og mindre mod byrådets interne konflikter.
Tavshed ansvar og manglende ejerskab
Et gennemgående træk i sagerne er manglen på åbenhed. Sager behandles enkeltvis. Ansvar flyttes mellem forvaltning ledelse og politiske niveauer. Når ingen tager det overordnede ansvar står borgere og pårørende tilbage med oplevelsen af at systemet beskytter sig selv før dem det er sat i verden for at hjælpe.
Alvoren kan ikke måles i én enkelt fyring eller én enkelt sag. Den skal måles i mønstret. Gentagne lovbrud eller alvorlig kritik. Gentagne ledelsessvigt. Høj personaleudskiftning. Og borgere og pårørende der mister tilliden.
Et krav om svar
Dette handler ikke om partipolitik eller om at udpege én skyldig. Det handler om ansvar.
Borgerne i Hjørring Kommune har krav på klare svar. Hvornår blev problemerne kendt på ledelsesniveau. Hvorfor blev der ikke grebet tidligere ind. Og hvem har haft ansvaret mens det stod på.
For når man overlader sine nærmeste til kommunen skal man kunne stole på at systemet leverer omsorg sikkerhed og værdighed.
Lige nu er den tillid alvorligt udfordret.
Del nu artiklen fra Nordsøposten, de er først med dagens nyheder.
