Af Niels Worup
Tårs
Jeg har arbejdet med både salg og landbrug i mange år, og netop derfor møder jeg ofte det samme spørgsmål, når snakken falder på fødevarepriser. Mange danskere oplever, at det er blevet markant dyrere at leve, og fødevarer fylder mere og mere i hverdagsbudgettet. Forklaringen bliver ofte lagt på høje fragtpriser, emballageafgifter, lønninger og dyre mellemled.
Samtidig ser vi flere små gårdbutikker rundt omkring i landet, hvor man kan købe æg, kød og grøntsager direkte fra producenten. Det får mange til helt naturligt at spørge: Hvis man skærer mellemleddene væk og køber direkte fra gården, hvorfor er varerne så ofte dyrere end i supermarkedet
Det lyder som en modsætning, men forklaringen er mere kompleks.
Stordrift betyder alt for prisen
Med min baggrund i både salg og landbrug ved jeg, hvor afgørende volumen er for prissætning. Supermarkeder opererer i en skala, som små producenter slet ikke kan konkurrere med. Når en stor kæde køber ind, sker det i enorme mængder. Det giver lavere pris pr. vare, billigere emballage, mere effektiv transport og automatiserede arbejdsgange.
En gårdbutik sælger måske til nogle få dusin kunder om dagen. Et supermarked sælger tusindvis af samme vare. Den forskel alene forklarer en stor del af prisforskellen.
Små producenter har højere omkostninger pr. enhed
Selvom man køber direkte fra gården, er varen ikke nødvendigvis billig at producere. Tværtimod. Små producenter har ofte højere omkostninger pr. æg, pr. kilo kød eller pr. grøntsag.
Produktionen er mere manuel, processerne mindre effektive, og dyrevelfærden er ofte højere, hvilket betyder lavere udbytte. En høne på en lille gård lægger ganske enkelt færre æg pr. krone end en høne i industriproduktion. Det er ikke et holdningsspørgsmål, men et økonomisk faktum.
Supermarkeder bruger fødevarer som lokkevarer
Fra salgsverdenen ved jeg også, at basale fødevarer som æg, mælk og kød ofte bliver brugt som lokkevarer i supermarkeder. Avancen er lav og nogle gange næsten ikke eksisterende. Formålet er at få kunderne ind i butikken, hvor indtjeningen i stedet ligger på andre varer.
En gårdbutik har ikke den mulighed. Her skal ægget, kødet eller grøntsagen bære hele forretningen alene.
Gårdbutikker sælger også en værdi
Når man handler i en gårdbutik, betaler man ikke kun for selve varen. Man betaler også for lokal produktion, dyrevelfærd, gennemsigtighed og en anden måde at drive landbrug på.
Det er ikke en kritik, men en konstatering. Prisen afspejler både produktet og den måde, det er produceret på.
Afgifter og emballage rammer små hårdere
Afgifter, dokumentation og emballagekrav rammer ikke alle lige. Store aktører kan fordele udgifterne på millioner af varer og har ofte bedre aftaler og systemer. Små producenter betaler typisk mere pr. enhed, selvom deres samlede aftryk kan være lavere.
Den simple forklaring holder ikke
Det er derfor for simpelt kun at pege på mellemleddene som årsag til høje fødevarepriser. Ja, mellemled koster penge. Men manglen på stordrift og effektivitet i lille skala kan koste endnu mere.
Derfor kan færre led mellem jord og bord godt ende med en højere pris.
Et bevidst valg
Vil man gerne støtte de små gårdbutikker og samtidig tage hensyn til miljø og CO2, giver det god mening at vælge en økologisk gårdbutik. Her understøtter man både lokal produktion, højere dyrevelfærd og en produktionsform med mindre brug af sprøjtemidler og kunstgødning.
Hvis man derimod først og fremmest ønsker at støtte de små lokale producenter, uanset om de er økologiske eller ej, så findes der mange gårdbutikker rundt omkring i hele landsdelen. Uanset valget er det et aktivt tilvalg af lokale fødevarer og lokale arbejdspladser, og det er i sig selv værd at anerkende.
Lokale eksempler
Som eksempel på en lokal gårdbutik kan jeg nævne Den Glade Bondemand, drevet af Keld Jonstrup, som bor på gården Sønderlund ved Sdr. Saltum. Han er kendt som Den glade bondemand og har et tydeligt fokus på dyrevelfærd og ordentlige forhold for sine dyr. Det er et godt billede på den type producenter, mange vælger at støtte, når de handler lokalt.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at han langt fra står alene. Rundt omkring i hele landsdelen findes der mange små gårdbutikker, som hver især bidrager med lokale fødevarer og forskellige måder at drive landbrug på, og som jeg klart vil anbefale, at man støtter.
Konklusion
Gårdbutikker er ikke dyre på grund af grådighed. De er dyrere, fordi de producerer i mindre skala, har højere omkostninger pr. vare og ikke kan sprede deres udgifter på store mængder eller andre produkter.
Når man handler i en gårdbutik, vælger man ikke den billigste løsning. Man vælger en anden måde at producere og forbruge mad på. Begge modeller har deres berettigelse, men de følger vidt forskellige økonomiske logikker.
God saglig og forståelig artikel, til glæde og gavn for de fleste.