Af Niels Worup
Tårs
Flere borgere har en bekymring. Spørgsmålet om gamle lossepladser og mulig påvirkning af grundvand er noget, der naturligvis skal tages alvorligt.
Det handler ikke om blå eller røde partier, men om at få belyst sagen ordentligt og sikre, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag. Oplysninger om tidligere affaldsdepoter, jordforurening og risiko for grundvand ligger typisk hos både kommune og region, og det er vigtigt, at de relevante myndigheder bliver inddraget.
Hvis der findes konkrete oplysninger om en bestemt placering eller matrikel, bør materialet undersøges nærmere gennem de rette kanaler. Det vigtigste er, at vi får fakta på bordet og sikrer, at både miljø og drikkevand bliver beskyttet.
For under vores fødder gemmer der sig en historie, som mange har glemt.
Under grønne marker, stille naturområder og kommende byggegrunde i Nordjylland ligger sporene fra en tid, hvor affald blev gravet ned uden kontrol, uden registrering og uden hensyn til grundvandet. Danmark er kendt for at værne om naturen og beskytte vores drikkevand. Alligevel findes der stadig tusindvis af gamle affaldsdepoter rundt omkring i landet.
Ifølge undersøgelser findes der mere end 4000 tidligere lossepladser og affaldsdepoter. Mange stammer fra en tid, hvor affald blot blev dækket til med jord og efterladt. Dengang troede man, at hvis affaldet blev begravet dybt nok, så ville problemet forsvinde.
Men jorden glemmer ikke.
Flere ældre borgere i Nordjylland fortæller i dag om oplevelser fra deres barndom. De husker lastbiler, der kørte affald ud på marker. Tønder med væsker, der gav svie i øjnene. Gamle biler og andet affald blev skubbet sammen og dækket til lag på lag. Der var ingen hegn, ingen advarsler og ingen registrering. Kun en stiltiende antagelse om, at hvis det blev dækket til, så var problemet væk.
I dag ved vi, at mange af de stoffer, der blev deponeret dengang, kan sive gennem jordlagene og i værste fald ende i grundvandet. Grundvand er Danmarks vigtigste drikkevandsressource, og når gamle affaldsdepoter ikke er korrekt registreret eller undersøgt, kan forurening sprede sig langsomt uden synlige tegn.
Bekymringen er særlig relevant i områder omkring Uggerby Å, hvor lokale borgere peger på steder, hvor der tidligere er blevet deponeret affald. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er akut forurening, men det betyder, at spørgsmålene bør undersøges grundigt.
Problemet bliver endnu mere alvorligt, når der planlægges nye boligområder eller erhvervsbyggeri på arealer, hvor jordens historie er ukendt. Under en tilsyneladende fredelig mark kan der gemme sig affald fra en helt anden tid, affald som ingen længere har fuldt overblik over.
Hvis man bygger oven på sådanne områder uden grundige undersøgelser, risikerer man at skabe problemer for både kommende beboere og miljøet.
Gamle lossepladser er et af de mest oversete miljøproblemer i Danmark. Ikke fordi myndighederne ignorerer det, men fordi mange af de gamle depoter aldrig blev registreret. Dokumentationen findes nogle gange kun i gamle arkiver, lokale fortællinger eller i erindringer hos mennesker, der selv så affaldet blive gravet ned. Den viden risikerer at forsvinde i takt med, at de sidste vidner bliver færre.
Samtidig peger nyere analyser på, at gamle lossepladser ikke kun er et problem. De kan også være en potentiel ressource. Metoden landfill mining gør det muligt at udgrave gamle affaldsdepoter, genvinde materialer og samtidig reducere risikoen for fremtidig forurening. Men den mulighed forsvinder, hvis man først bygger oven på områderne.
Indtil videre ser det dog ikke ud til, at sagen får politisk opmærksomhed fra alle sider. Flere borgere oplever, at spørgsmålet om gamle lossepladser og mulig påvirkning af grundvand ikke bliver taget op politisk.
Det er ærgerligt. For beskyttelse af natur, miljø og drikkevand burde ikke være et spørgsmål om blå eller røde partier.
Hvis sagen ikke bliver taget op ét sted, vil den naturligt finde vej til andre politiske partier, der ønsker at arbejde videre med den, især i en tid op til et valg hvor miljø, natur og grundvand fylder mere og mere i den offentlige debat.
I sidste ende bør spørgsmålet være fælles for alle.
Hvordan sikrer vi, at vi ikke bygger fremtidens boliger oven på fortidens affald.
Tak for at tage emnet op. Husker, at vi hjemme på gården fik sprøjtet med Bladan. Karlens fingre blev helt gule, ikke engang handsker havde han på. Hvor har vi mennesker været uvidende og bare faldet på hale på alt det nye. Umiddelbart var sprøjtning jo en fin løsning, men i dag ved vi bedre. Vor nok vigtigste ressource – grundvandet – skal vi beskytte som vort kæreste eje.