Niels Worup: Ulven er ikke problemet

Af Niels Worup

Tårs

Debatten kører igen. Ulve skal ikke være i Danmark siger nogle. De hører ikke til. De er farlige. De tager vores dyr. Men hvis vi vil tage debatten seriøst kræver det både hukommelse og ærlighed.

Ulven forsvandt ikke af sig selv. Den blev systematisk udryddet af mennesker. Skove blev fældet landskabet opdyrket og rovdyr betragtet som fjender. Nu er ulven vendt tilbage af egen kraft vandrende fra Tyskland. Den er ikke udsat. Den er ikke indført. Den har fulgt naturens egne veje.

Hvis argumentet er at alt der ikke var her fra starten skal væk så åbner det en langt større diskussion. Mange dyrearter i Danmark er indført gennem tiden. Dådyr fasaner mink og flere andre. Også mennesker er kommet hertil i bølger gennem historien. Danmark har aldrig været statisk. Forandring er en del af vores fælles fortælling.

Et centralt argument imod ulven er at den jager og dræber husdyr. Men her bliver debatten ensidig. Ulven er langt fra det eneste rovdyr i Danmark der tager husdyr. Ræve måre rovfugle og andre rovdyr tager hvert år fjerkræ og mindre husdyr. Alle der har haft høns ved hvordan én mår eller ræv kan skambide en hel flok på én nat. Alligevel taler ingen om at udrydde disse arter. Vi accepterer dem som en del af naturen og forsøger i stedet at beskytte vores dyr bedre.

Når ulven nævnes bliver kravene anderledes. Her tales der om fjernelse regulering eller udryddelse. Det rejser et grundlæggende spørgsmål. Hvorfor gælder der andre regler for ét rovdyr end for alle andre.

Mennesker går også på jagt. Og det er veldokumenteret at dyr ikke altid dør øjeblikkeligt. Sårede dyr kan flygte og dø senere. Lidelse findes også i menneskets måde at regulere naturen på. Forskellen er at ulven jager for at overleve og typisk tager svage syge eller unge dyr. Det er en naturlig regulering som økosystemer har været afhængige af i tusinder af år.

Nøgterne fakta uden overdrivelser

Der lever fortsat et relativt begrænset antal ulve i Danmark. De fleste kendte territorier ligger i Vestjylland men enkelte ulve bevæger sig over store afstande og kan dukke op andre steder i landet.

Ulve har generelt ingen interesse i mennesker. Der er ingen kendte tilfælde hvor vilde ulve i Danmark har angrebet mennesker. Samtidig er der observeret ulve tæt på beboelse hvilket viser at de ikke altid holder stor afstand men uden at udvise aggressiv adfærd.

Ulven er beskyttet gennem international naturbeskyttelse. Der findes dog mulighed for regulering i særlige tilfælde hvis der opstår gentagne problemer eller dokumenteret risiko.

Angreb på husdyr kan i mange tilfælde reduceres med hegn vogtende dyr og ændret drift. Erfaringer viser dog også at disse løsninger ikke altid er fuldt effektive og kræver løbende tilpasning vedligeholdelse og støtte til de berørte.

Samtidig taler vi for lidt om de langt større trusler mod natur og samfund. Invasive arter der ødelægger økosystemer. Forurening af jord vand og luft. Massivt tab af biodiversitet. Klimaændringer der allerede påvirker både mennesker og dyr. Hertil kommer et næsten usynligt men alvorligt problem. Tusindvis af gamle og ofte ukendte lossepladser rundt omkring i landet. I Danmark anslås det at der findes omkring 4000 skjulte eller nedlagte lossepladser hvor affald ligger uden tidssvarende sikring. Over tid kan giftstoffer sive ned i jorden og true vores drikkevand som er en ressource vi er helt afhængige af.

Disse problemer er menneskeskabte langsigtede og ekstremt svære at rulle tilbage. Alligevel mangler der handlekraft. Ansvar skubbes mellem myndigheder kommuner og staten mens regningen sendes videre til fremtiden. I stedet for at tage fat i disse reelle og dokumenterede trusler ender debatten igen og igen med at fokusere på ulven. Et symbolsk problem som er langt lettere at pege fingre ad end de udfordringer vi selv har skabt.

Ironien er tydelig. Vi frygter et sky rovdyr som sjældent ses men accepterer dagligt støj trafik kemikalier og naturødelæggelse som prisen for vores livsstil.

Ulven er ikke en fjende. Den er et spejl. Den minder os om at natur ikke kun er noget vi styrer men noget vi deler plads med.

Spørgsmålet er derfor ikke om der er plads til ulven i Danmark.
Spørgsmålet er om der er plads til vild natur i vores måde at tænke på.