• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

Nøgleoverdragelse til nyt lægehus blev fredag fejret i Hirtshals

Som formand for bygherreudvalget holdt den konservative 1. viceborgmester Per Møller fredag talen ved nøgleoverdragelsen til lægehuset i Hirtshals.

af Niels Skipper
12. november 2021
i Politik
Lægerne Lars Breuning, Birgitte Mikkelsen og Flemming Pedersen tog imod nøglen fra Per Møller (C). Foto: Torben Elling.

Lægerne Lars Breuning, Birgitte Mikkelsen og Flemming Pedersen tog imod nøglen fra Per Møller (C). Foto: Torben Elling.

Langbanner Top

Der deltog både gæster og lokalpolitikere samt selvfølgelig de lokale læger og gruppen fra Arkitektfirmaet Hovaldt, da der fredag eftermiddag var nøgleoverdragelse i den nye flotte lægehus i Hirtshals.

– Lægehuset ligger helt centralt placeret her midt i Hirtshals og tæt på offentlig transport og med gode parkeringsforhold. Det bliver nemt for borgerne at komme til og fra lægehuset, sagde indledningsvis den konservative 1. viceborgmester Per Møller, der har været formand for bygherreudvalget hos Hjørring Kommune.

– Det er efterhånden tre år siden, at Sundheds- og Ældreministeriet i januar 2019 slog en pulje på 208 mio. kr. op til etablering af Læge- og Sundhedshuse. Forud for dette havde vi en dialog med lægerne om lægedækningssituationen i Hirtshals, og Byrådet tøvede derfor ikke med at lægge billet ind på midler fra puljen, da muligheden bød sig. Det endte da også med, at vi fik hele 9,5 mio. kr. til at lave lægehuset for, uddybede Per Møller.

– Samtidig besluttede et næsten enigt Byråd, at Hjørring Kommune ville give 4,5 mio. kr. og byggegrunden på Cirkuspladsen til projektet. En beslutning som i dag betyder, at lægerne den 1. december kan slå dørene op for deres 9000 patienter til dette moderne og fine lægehus. Jeg synes det er flot, at Byrådet har stået sammen om at gå skridtet videre med et nyt lægehus for at sikre læger til vores borgere i fremtiden – også selvom det faktisk ikke er en kommunal opgave, forklarede formanden fra bygherreudvalget videre.

– Selvom selve byggeprocessen egentlig kun har varet lidt over 1 år, så har der forinden det været en længere proces med overhovedet at få beskrevet projektet. Fra starten af nedsatte vi Bygherreudvalget og Byggeudvalget, hvor der undervejs har været en del møder. Begge udvalg tog tidligt i processen sammen ud på inspirationstur til lægehuse rundt om i Nordjylland – og erfaringerne herfra blev taget med i forhold til lægehusets udformning. Lægerne har haft pladser i begge udvalg, og jeg må sige, at vi har været så glade for det tætte og konstruktive samarbejde med jer læger. Mange tak for det, lød det fra Per Møller.

Arrangementet markerede som allerede nævnt, at Hjørring Kommune overdrog nøglerne til de læger, der snart skal i gang med at bruge huset i Hirtshals. Til den særlige anledning havde de fået lavet en meget speciel nøgle. Den er håndlavet af Michael Petersen fra De Kreative Vendelboer i Uggerby. Nøgleringen er lavet af Mirabell i Hjørring.

– Nøglen er et symbol på vores gode samarbejde og vores fælles mål, nemlig at lægehuset kan blive et trækplaster for at tiltrække nye og yngre læger til Hirtshals. Jeg har en forhåbning om, at fremtiden ser lys ud. Og jeg ved, at I læger vil gøre en stor indsats for at skabe positiv opmærksomhed om det nye lægehus, sagde Per Møller.

Lægerne Birgitte Mikkelsen, Lars Breuning og Flemming Pedersen modtog og takkede for nøglen, hvorefter der også lød en tak fra arkitekt Dorthe Hovaldt.

 

1 af 9
- +
Laegehus Elling 6
Laegehus Elling 4
Laegehus Elling 8
Laegehus Elling 7
Laegehus Elling 10
Laegehus Elling 9
Laegehus Elling 1
Laegehus Elling 3
Laegehus Elling 2

Foto: Elling.

 

Tags: Lægehus
DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
1 Kommentar
Inline meninger
Se alle kommentarer
jens holm
1 år siden

Nydeligt.

Så mangler der bare en total holdningsændring. En række dele af det danske sysem bliver mere og mere hullet.

Man bør satse på kvalitativ vækst fremfor den pandeflade nu.

På den måde kunne man få ikke bare læger men også et tilstrækkeligt antal sygepljersker, lærere,pædagoger, sundhedsere og psykiatere/psykologer.

Men flere synes at være mere toviderede til at få ny dæk på deres ekstra bil.

0
Besvar

Stort sidebanner


Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Du er ved at sende email til

Flyt kommentar