– Det, som I gør hernede på havnen i uge 30, er helt fantastisk for SÅ mange mennesker. Det er jo gratis at deltage, og der kommer hvert eneste år rigtig mange mennesker til Hirtshals og hele kommunen. Det at det også giver mulighed til dem, som måske ikke lige har mulighed for eller råd til at købe en billet til koncerter, som kan komme ud og få noget fællesskab og glæde – det er et helt fantastisk initiativ, lyder det fra Betina D. Jensen.
Ligeså glad og tillige utrolig taknemmelig er formand Rasmus Jespersen for at modtage den flotte donation på vegne af Musik Under Trappen og Hirtshals Musikforening.
– Vores grundtanke har netop altid været, at ALLE kan deltage til Musik Under Trappen. Både på scenen og som publikum. Her hos os er der gratis entre, og denne donation er med til at gøre det muligt, da vi kun kan tjene penge på vores omsætning i baren. Ingen tvivl om, at vi hvert eneste år som arrangører har “hånden på kogepladen” økonomisk. Det var sidste sommers blæsevejr et godt bevis på, så helt fantastisk at modtage dette skulderklap fra Nordea-Fonden, supplerer Rasmus Jespersen.
Hør interview med Rasmus og Betina på Skaga FM – Lyden af Vendsyssel, kl. 16.30 eller her som Podcast.