Nordea: Godt nyt til de arbejdende pensionister

Der er godt nyt til de arbejdende pensionister, som i fremtiden godt må tjene penge uden modregning i pensionen.

– Med de nye modregningsregler vil de arbejdende pensionister ikke længere blive modregnet i deres folkepension, og det kan give dem en ekstra indtægt på op til folkepensionens fulde beløb på 173.268 kroner for enlige og 127.884 kroner for gifte og samlevende, fortæller Helle Lund Jensen, der er rådgiver Nordea Vendsyssel

Hidtil er arbejdsindtægten blevet modregnet i folkepensionen, hvis den oversteg 122.004 kroner om året. Det er nu slut. I fremtiden er der ikke et loft over, hvor meget du må tjene, og derfor bliver arbejdsindtægt ikke længere modregnet i din folkepension.

Helle Lund Jensen fortæller her om forskellige emner i de nye regler, som det er godt at være opmærksom på:

Den nye lov også betyder, at din eventuelle ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt heller ikke modregnes i folkepensionen.

Den nye lovgivning træder i kraft 1. januar 2024 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023. Du bliver derfor stadig modregnet af din arbejdsindtægt i løbet af 2023. Men du får det modregnede beløb tilbage igen i begyndelsen af 2024.

Vær opmærksom på, at pensionsudbetalinger, kapitalindkomst og aktieindkomst stadig modregnes i pensionstillægget.

Hvad er folkepensionen?

Folkepensionen består af to dele:

Grundbeløb: Er på 80.328 kroner. Som reglerne er i dag modregnes al arbejdsindkomst over 359.200 kroner i grundbeløbet.

Pensionstillæg: Er på 47.556 kroner for gifte og samlevende og 92.940 kroner for enlige. Som reglerne er i dag, giver egen arbejdsindtægt over 122.004 kroner modregning i pensionstillægget. Der sker ikke modregning for ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt. Udbetalinger fra pensionsopsparinger giver også modregning i pensionstillægget.

På vej på pension?

Hvis du fortsat ønsker at arbejde, når du rammer folkepensionsalderen, kan det være en god ide at overveje, hvad der skal ske med din folkepension. Du kan enten vælge at udsætte folkepensionen eller igangsætte den.

Her er de to overordnede faktorer, du bør overveje, før du vælger, om du vil igangsætte eller udsætte folkepensionen.

Skat: Hvis din indtægt, inklusive folkepension, falder indenfor rammerne for topskat, når du opnår folkepensionsalderen, bør du overveje, om du skal vente lidt med at igangsætte din folkepension.

Du ligger indenfor rammerne for topskat, hvis din samlede indkomst overstiger 568.900 kroner årligt. I den samlede indkomst skal du fratrække arbejdsmarkedsbidrag af din arbejdsindtægt.

Fordelen ved at udskyde folkepensionen kan være, at du optjener en venteprocent, der stiger i takt med, hvor længe du venter med at starte udbetaling, samtidig med at du undgår at betale topskat.

Folkepensionens pensionstillæg: Hvis du planlægger at blive mange år på arbejdsmarkedet, efter du har nået din folkepensionsalder, uden at du eller din eventuelle samlever/ægtefælle igangsætter udbetalinger fra en eller flere pensionsordninger, kan det måske svare sig at igangsætte folkepensionen, da der ikke sker modregning.

Det gælder også, selvom du måske skal betale topskat. Den øgede skat kan måske opvejes af, at pensionstillægget muligvis nedsættes eller helt ophører, når du/I starter udbetaling af jeres pensionsordninger.

Har du fået seniorrådgivning?

Det er altid en god ide at søge rådgivning, når du nærmer dig tidspunktet for den alder, hvor folkepensionen kan igangsættes. Det samme gælder, hvis du allerede er nået folkepensionsalderen, men stadig arbejder.

På et rådgivningsmøde beregner du og rådgiveren konkret, hvordan de forskellige valg kan påvirke dig og din situation. På den måde kan vi hjælpe dig med at vælge den løsning, der giver bedst mening for dig, fortæller Helle Lund Jensen, rådgiver hos Nordea Vendsyssel.