I den forgangne weekend var Nordpilens to old boys hold i Aabenraa til afslutningen på dette års oldboys turnering.
Det ene hold som spiller i 3.division, blev desværre ramt af en del afbud fra nogle af modstander holdene. Men det lykkedes alligevel at holde hovedet højt og slutte på en flot 4.plads i rækken.
Holdet i 1. division var inden weekend noget presset.Efter den første old boys weekend tidligere på sæsonen var de nemlig placeret næstsidst i rækken, hvor 2 hold rykker ned.

Så der skulle hentes nogle point hvis man også næste år ville spille 1.division. Det blev til lige ved og næsten for Nordpilen, men desværre var marginalerne ikke lige med. Nordpilen sluttede næstsidst men med samme antal point som holdet over dem, så 1 point mere ville have været nok og det kunne man sagtens have fået med lidt held i weekenden.
Så næste sæson vil Nordpilen være at finde i 2. Og 3. Division.



